Udsigten til flere pengepolitiske lempelser fra Den Europæiske Centralbank har udløst et nedadgående pres på de danske realkreditrenter. Udviklingen forventes dog at ebbe ud og blive afløst af højere lange renter.

Coronavirussen også kaldet COVID-19 har sat sit aftryk på de danske boligrenter. Det er især de lange renter, der er steget, og fremtiden tegner nu mere usikker end normalt.

Siden starten af september er renterne steget kraftigt. Det er sket, selvom nøgletallene for den globale økonomi er blevet forværret. Spørgsmålet er, om vendingen er permanent, eller om der blot er tale om et bump på vejen mod endnu lavere renter?

De danske renter fortsætter med at falde, og en stor del af faldet kan tilskrives forventninger om nye pengepolitiske lempelser fra centralbankerne. Men spørgsmålet er, om forventningerne er blevet så aggressive, at bunden snart er nær?

De danske boligrenter er kommet under et massivt nedadgående pres. Det skyldes svage økonomiske nøgletal og kovendinger fra centralbankerne. Vi forventer, at renterne vil vende rundt – men det kommer til at gå langsomt.

Det siges ofte, at man skal tage glæderne, men ikke sorgerne på forskud. Og måske er det netop det, som vi for tiden ser folde sig ud på de finansielle markeder. Men hvad sker der, og hvordan påvirker det boligrenterne?

Faldende boligrenter har været et dominerende tema i 2019, og det kommer endnu en gang boligejerne med rentetilpasningslån til gode.

Tusindvis af boligejere skal have ny rente på deres rentetilpasningslån 1. april 2021. Auktionerne over rentetilpasningslånene afholdes i februar, og vi har netop opdateret vores forventninger til, hvor vi forventer, at renten lander.