Heller ikke pengepolitikken har nogensinde været så lempelig som nu, og når man lytter til udmeldingerne fra regeringsledere og centralbankchefer overalt i verden, er der ikke noget, som tyder på, at en markant opstramning af den økonomiske politik er lige om hjørnet.

Der er derfor ikke noget at sige til, at aktiemarkederne og renterne er steget på det seneste. For høj økonomisk vækst betyder normalt såvel stigende indtjening for virksomhederne som højere inflation og realrenter.

Siden bunden i begyndelsen af august sidste år, er de 10-årige statsrenter således steget med næsten 1,25 procentpoint i USA, mens de tilsvarende europæiske renter er steget noget mindre. Forskellen skyldes især, at opsvinget i USA er stærkere end i Europa, men også at den europæiske centralbank, ECB, meget klart har signaleret, at den ikke accepterer en stigning i realrenten på nuværende tidspunkt, hvor opsvinget trods alt fortsat er skrøbeligt. Og især i de forgældede og hårdt covid-19-ramte sydeuropæiske lande.

Derfor har ECB både interveneret verbalt i markedet, når renten har haft kurs mod nord, og sat handling bag ordene ved at øge de ugentlige opkøb af værdipapirer under deres store pandemiopkøbsprogram, for at holde renterne nede. Og det smitter af på Danmark, for Nationalbanken skygger jo ECB for at holde kronen fast over for euroen.

Ultra-lave renter betyder også ultra-lave finansieringsomkostninger for boligkøberne, hvilket efter min mening er den væsentligste årsag til boligprisernes himmelflugt under pandemien. I marts lå priserne på enfamiliehuse således hele 12,3 pct. over niveauet i samme måned sidste år (hvor det dog retfærdigvis må nævnes, at markedet lå underdrejet pga. usikkerheden om den første nedlukning af Danmark). I den samme periode er prisen på ejerlejligheder steget med 13,6 pct. og sommerhusene med vanvittige 19 pct. Det er helt usædvanligt, at boligpriserne stiger i et år, hvor samfundsøkonomien skrumper, og stigningerne er uholdbare!

Så den dag, som nok ligger langt ude i horisonten, hvor centralbankerne begynder en normalisering af pengepolitikken og markedsrenterne igen får lov til at blive sat af markedet, er der risiko for at festen slutter med et brag. Og netop for at undgå en potentiel nedsmeltning af boligmarkedet, som vi senest så det i midt-nullerne, har Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for nyligt advaret mod den risikoopbygning, som følger af de eksorbitante prisstigninger, især i København, og den fortsatte udbredte anvendelse af afdragsfrie lån. På sit næste møde i juni forventer Rådet derfor at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet.

På nuværende tidspunkt har regeringen dog ingen planer om indgreb på boligmarkedet. Om den udmelding så også står for troende, hvis udviklingen fortsætter, må tiden vise. Personligt mener jeg som Lars Rohde & Co., at der er grund til at råbe vagt i gevær. For fremad og i faretruende højt tempo, går det i hvert fald også på det danske boligmarked for tiden.

Er du interesseret i boligmarkedet og ønsker at modtage flere artikler som denne? Tilmeld dig Nyt fra Nordea.