2021_04 Corona giver medvind til danskernes boligdrømme

Tags:
2021
Boligkøb

Anne Crone, ejendomsmægler, valuar og butiksindehaver i danbolig-kæden. Anne Crone, ejendomsmægler, valuar og butiksindehaver i danbolig-kæden.

Boligmarkedet har slået den ene rekord efter den anden og bliver ved med at overgå sig selv. Siden coronanedlukningen har den ekstraordinært store interesse for at handle bolig fået priserne til at brage i vejret og liggetiderne til at falde. Det viser de seneste tal fra Boligsiden.

Den positive udvikling hænger sammen med den langvarige nedlukning af samfundet og de mange sociale restriktioner, som har givet danskerne mere tid til at fokusere på boligen. Det fortæller ejendomsmægler Anne Crone, der ejer en række danbolig-butikker i København.

”I mere end et år har vores liv været forandret. Vi har sat mange drømme på standby og haft en hverdag med færre sociale aktiviteter, færre rejser og væsentligt mere tid derhjemme. Det har fået mange til at genoverveje deres boligsituation og dette har skabt stor interesse for at handle bolig,” siger Anne Crone.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

Book nu: Få en gratis boligvurdering den 24.-25. april

Vil du vide, hvordan udviklingen på boligmarkedet har påvirket værdien af din bolig? Så tilmeld dig danboligs landsdækkende Vurderingsweekend og få en gratis boligvurdering den 24.-25. april – uanset om du skal sælge eller ej.

I danbolig skræddersyer de boligvurderingen til dig og dine behov, så du får en tryg vurdering i den nuværende situation. Salgsvurderingen kan både foregå på klassisk manér eller i kombination med digitale værktøjer – og de kan foretage den alene eller sammen med dig. Den beslutning er helt op til dig.

Læs mere om danboligs Vurderingsweekend og book en vurdering her.

Indfrier drømmene

Interessen for at handle bolig kan aflæses direkte i statistikkerne fra Boligsiden. Hele sidste år blev der solgt 22 procent flere boliger end i 2019, som havde den hidtidige salgsrekord. Udviklingen er fortsat ind i 2021, hvor salget i årets første 12 uger er knap 70 procent højere end i samme periode sidste år.

Den tårnhøje handelsaktivitet har været med til at få priserne til at nå nye højder. Boligsidens tal for marts måned viser, at huspriserne er steget med 12,3 procent målt over det seneste år, mens priserne på ejerlejligheder er steget med 13,6 procent og sommerhuspriserne med 18,9 procent.

”Tallene vidner om, at rigtig mange danskere har handlet på deres drøm om en ny bolig. I det nuværende marked med stigende priser har mange desuden solgt deres nuværende bolig med en fortjeneste, som har gjort det muligt at indfri ønskerne til deres nye bolig,” siger Anne Crone.

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik 

Få en gratis boligvurdering den 24.-25. april Få en gratis boligvurdering den 24.-25. april

Øverst på ønskelisten

I løbet af det seneste år har der stået flere kvadratmeter og plads til hjemmekontor på købernes ønskeliste. Ønsket om hjemmekontor er især opstået efter coronanedlukningen, hvor mange har fået rykket arbejdspladsen hjem på deres private adresse.

”Vi har fået øjnene op for, at vores hjem skal opfylde flere behov. Uanset om det er plads til hjemmekontor, gæsteværelse, have eller noget helt fjerde. Jeg tror, at vi i stigende grad vil opleve, at vi kommer til at stille nye krav til vores bolig,” siger Anne Crone og tilføjer:

”Hvis vi kommer til at se flere hjemmearbejdsdage på den anden side af corona, kan det gøre boligkøberne mere indstillede på at pendle længere til arbejde og udvide radiussen i deres boligsøgning. Vi har allerede set tegn på det, men det vil afhænge af, hvordan vores arbejdsdag kommer til at se ud på længere sigt.”