1. Start med at spare op nu

Boligmarkedet er en vigtig del af dansk økonomi, og derfor har politikere og økonomiske institutioner stort fokus på boligejernes økonomi, og på at boligmarkedet ikke kommer ud af balance. Af samme årsag er der blevet stillet stadig større krav til købernes økonomiske robusthed, og i dag skal man som hovedregel stille med en udbetaling på mindst 5 pct. af købesummen, før man bliver godkendt i banken.

Derfor er det en god idé at gå i gang med at spare op tidligt og at fortsætte opsparingen, selvom beløbet vokser sig stort nok til det ønskede hus. Mens man sparer op, kan priserne stige, drømmehuset kan vise sig at være en lille smule dyrere end først forventet, og en lidt større opsparing kan betyde, at man kan vælge mere frit mellem fx variabel og fast rente eller mellem lån med og uden afdrag. Man stiller kort sagt sig selv i en bedre situation ved at gå i gang med at spare op tidligt, og samtidig får man afprøvet, hvordan det er at leve for et lidt mindre budget, end man har været vant til.

Læs også vores tidligere artikel, hvor vi guider dig gennem regeljunglen og gennemgår de regler, der skal opfyldes, før man kan få et boliglån: Hvilke regler skal opfyldes for at få et boliglån?

Hvad er eksperternes vigtigste råd til boligkøberne?

3. Gå i banken og få et lånebevis

Går du i købstanker, kan du med fordel kontakte din bank. Din rådgiver kan hjælpe dig med at få overblik over din økonomi og regne på, hvor meget du kan købe for. Banken kan også udstede et lånebevis, der er et lånetilsagn og som betyder, at du kan handle hurtigt, når den rigtige bolig dukker op. Det koster ikke noget at få et lånebevis, og det er gyldigt i seks måneder.

Hvor langt er boligpriserne fra toppen i 00’erne?

4. Vær realistisk om budgettet

Budgettet er en vigtig del af et boligkøb. Det lægges normalt i samarbejde med familiens bankrådgiver, hvor der tages højde for de individuelle udgifter og ønsker til fremtiden. Det er nemt at blive optimistisk, når budgettet udarbejdes, da det er fedt at kunne købe en lidt større eller lidt bedre bolig, men det er vigtigt ikke at blive overoptimistisk.

De fleste kan leve for et lille beløb i en periode, men det bliver surt i længden, hvis der aldrig er plads til lidt ”ekstra”. Fx isvafler, når man er på stranden, en impulsiv tur i biografen eller en omgang take-away, når familielogistikken brænder på.

Lad derfor være med at sætte dig alt for stramt, og skab plads til uforudsete udgifter og lidt ekstra luksus i hverdagen.

Vælger du variabel rente eller afdragsfrihed på lånet, så brug besparelsen til at nedbringe anden gæld hurtigere. Så du er mere velpolstret, hvis renten stiger, hvis du eller din partner mister jobbet, eller hvis boligpriserne falder. I øjeblikket er den økonomiske risiko lidt større end normalt, og det giver ofte tryghed og bedre nattesøvn, når man ved, at der er styr på økonomien, også selvom alting ikke går som forventet.

5. Førstegangskøbere bør have en lang tidshorisont

Da covid-19 pandemien brød ud, forventede mange økonomer, at boligpriserne ville falde, men sådan er det bestemt ikke gået. Det betyder dog ikke, at boligejere og boligkøbere kan læne sig tilbage i forventning om, at faren er drevet over for nu.

Historisk har boligpriserne svinget en del, og sådan vil det formentlig også være i fremtiden. I øjeblikket vurderer vi endda, at risikoen for et prisfald er større end normalt særligt i de dyre områder af landet. Renten er presset langt ned, og stiger den hurtigere eller mere end forventet, vil det gå ud over boligmarkedet. Samtidig har vi udsigt til en boligskattereform ved indgangen til 2024, der også kan rokke ved boligpriserne særligt på ejerlejlighedsmarkedet i de største byer.

Boligejerne behøver dog ikke at bekymre sig om faldende boligpriser, så længe de ikke skal sælge. Boligprisfald kan skabe mental baggage, men så længe man betaler ydelsen på sine lån, kan man bo trygt og sikkert i sin ejendom, uanset hvor kraftige prisfaldene bliver. Og går tingene som de plejer, så stiger priserne igen i løbet af en årrække.

Boligejerne kan derfor så at sige svede en eventuel krise af ved blot at vente på bedre tider. Det kan tage nogle år, men det er en oplevelse, som langt de fleste boligejere kommer igennem, hvis de køber deres første bolig i ungdommen og først forlader boligmarkedet, når håret er blevet gråt.

Skal man derimod sælge på et tidspunkt, hvor priserne er lavere, end da boligen blev købt, kan det være en dyr oplevelse. Går man fra boligen med et tab, har banken nemlig ikke længere sikkerhed i ejendommen, og derfor kan man ikke længere låne til en realkreditrente på 1 pct., som vi kender det fra et 30-årigt fastforrentet lån i dag. I stedet vil der være tale om et forbrugslån, der ofte har en rente i omegnen af 10 pct. Det kan være dyrt, hvis der er tale om et stort lån.

Derfor er mit bedste råd til dagens førstegangskøbere, at de kun går ind på boligmarkedet, hvis de kan se sig selv i boligen i minimum fem og gerne ti år frem i tiden. Det er således vigtigt, at man tænker langsigtet i det nuværende marked.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.