2021_02 Hvad er eksperternes vigtigste råd til boligkøberne?

Tags:
2021
Boligkøb

Henrik Sander Jantzen Henrik Sander Jantzen

Boligmarkedet i Danmark er på få år vendt 180 grader fra købers til sælgers marked. Sælgerne har altså gode tider, da deres boliger sælges hurtigt - faktisk nogle gange inden, at de er annonceret. Priserne på ejerboliger er generelt steget i Danmark, og samtidig har der ikke været så få boliger til salg siden 2004.

Dagens boligmarked, hvor du som køber har få boliger at vælge imellem, og beslutningen om køb eller ej skal træffes hurtigt, stiller dig i en vanskelig situation, da du ofte på kort tid skal træffe en af dine største økonomiske beslutninger. Det kræver grundig planlægning og gode rådgivere. Jeg har spurgt eksperterne, om deres gode råd til dig, som boligkøber.

Når boligkøberne møder advokat Niels Erlandsen formand for Danske BOLIGadvokater eller en af hans kollegaer, har de ofte fokus på at købe en bolig, der passer til deres behov og krav nu og her. Som advokat og rådgiver for boligkøberne har Niels og hans kollegaer en vigtig rolle i at sikre, at du som boligkøber også tænker boligen ind i fremtidige behov og ønsker, og at du overvejer beliggenheden, da den som bekendt ikke kan ændres.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik 

Faktaboks: Boliger til salg

Figur 1

Niels vigtigste råd er:

  • Gå aldrig i panik, uanset hvor hurtigt boligerne sælges og hvor mange boliger der er til salg. Det er meget vigtigt, at have is i maven – det kan blive en dyr fornøjelse af købe den forkerte bolig.
     
  • Benyt dig af egne rådgivere som fx egen byggesagkyndig eller din rådgiver i banken. Og husk, at advokaten er din mand i en bolighandel. Egne rådgivere er med til at sikre, at det hus, som du køber, passer til dine ønsker og drømme.
     
  • Husk at sikre dig forbehold for advokatens godkendelse, når du køber bolig. Forbeholdet bør som minimum udløbe tidligst samtidig med fortrydelsesfristen for ejendomshandlen, hvilket er seks hverdage efter, handlen er indgået. Så er der god tid til at få gennemgået alle handlens mange dokumenter.
     
  • Undersøg markedet i det eller de områder, du ønsker at bo. Køb en bolig, der passer til dine behov og ønsker både nu og i fremtiden. 

Faktaboks: Energimærkningens betydning for kvadratmeter prisen

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse udbudt til salg pr. 1.1.2021 fordelt på energimærke.

Tabel 1

Kilde Boliga.dk

Når boligkøberne møder bankrådgiver Mariann Vincent Johansen fra Nordea, har de også fokus på beliggeheden. Men fokus skifter for en stund til, hvilke økonomiske rammer de kan købe bolig for og ønsket om, at få et overblik over de forskellige låntyper. Herunder fordele og ulemper ved de enkelte lån, set fra Marianns side.  

Som bankrådgiver har Mariann en vigtig rolle i at sikre, at du som boligkøber får et godt overblik over økonomien, så du trygt kan finde din drømme bolig, uanset om boligen er ny, kræver istandsættelse, er en ældre bolig, der skal nedrives eller en ny bolig, der opfylder tidens krav til plads, indretning og energiforbrug.

Marianns vigtigste råd er:

  • Få et lånebevis, da dagens boligmarked har mange købere og få ejendomme til salg. Lånebeviset giver dig ofte den fordel, at du kommer længere frem i køen, da du er forhåndsgodkendt og har mulighed for at underskrive købsaftalen, når du har fundet drømme boligen.
     
  • Forhold dig til, hvor du vil bo. Her tænker jeg på en bolig, hvor infrastrukturen er god. En bolig med en god infrastruktur kan betyde at du fx kan nøjes med en bil og i situationer med store indtægtsnedgange helt kan undvære en bil. Ud over lavere udgifter til bil sikrer du i mange tilfælde også din boligøkonomi på lang sigt, da boliger med god infrastruktur ofte er mere prisstabile.
     
  • Forsøg at tænke langsigtet når du køber bolig. Find en bolig, der dækker så mange af dine fremtidsplaner som muligt. Hvis boligen kan dække dine behov og ønsker i fremtiden, slipper du for at tænke på prisudviklingen, hvis boligen skal sælges og samtidig sparer du udgifterne til salg af nuværende bolig og køb af ny bolig.

Faktaboks: Hvorfor skal du kontakte dine rådgivere så tidligt i forløbet som muligt

Advokaten:

  • Sikrer, at du får de forbehold i købsaftalen der passer til dine behov.
  • Hvis det er muligt, og du ønske det, vil Danske BOLIGadvokater gerne hjælpe med prisforhandlinger.
  • Danske BOLIGadvokater har ofte et stort lokalkendskab og kan derfor hjælpe dig med beliggenheden af fx skoler, institutioner, indkøbsmuligheder m.v.
  • Rådgivning om, hvad fejl tilstandsrapporten betyder, og hvordan en ejerskifteforsikring sikrer dig
  • Råd om, hvordan du kan sikre dig og din familie fx med testamenter, ægtepagter m.v.

Bankrådgiveren:

  • Få et overblik over finansieringsmuligheder og hvor meget du kan købe bolig for.
  • Med et lånebevis i hånden kan du agere hurtigt når drømme boligen er til salg.
  • Kræver drømme boligen istandsættelse, hjælper rådgiveren gerne med beregninger, så du kan få et oveblik over konsekvenserne af istandsættelsen.

Ejendomsmægleren:

  • I en bolighandel er ejendomsmægleren sælgers mand, men for at finde drømmeboligen så hurtigt som muligt, er det en god ide at blive oprettet i mæglerens køberkartotek. Så får du målrettet besked, når boligen, der opfylder dine krav og ønsker, er til salg.

Når boligkøberne møder Søren Lauridsen eller hans kollegaer i en af hans fire danbolig butikker eller til åbent hus, er deres første prioritet beliggenheden. Boligkøberne kan godt leve med, at boligen skal istandsættes lidt, bare beliggenheden er rigtig. Selv om ejendomsmægleren er sælges rådgiver, har mægleren en vigtig rolle i at sikre, at boligkøbernes boligdrømme opfyldes.


Boligkøbernes fokus på beliggenhed giver god mening, da beliggeheden ikke kan ændres – det kan derimod køkken, bad og boligens energiforbrug. Det betyder ikke, at vedligeholdelsesstand, fx nyt køkken og bad ikke har en betydning, men hvis boligen er udbudt til markedspris, kan køberne godt acceptere at skulle gøre en indsats selv.

Sørens vigtigste råd er:

  • Er boligens energimærkning i den energitunge ende, kan du hurtigt forbedre energimærkningen ved at udskifte døre og vinduer, forbedre isoleringen og udskift oliefyr eller den gamle gaskedler til varmepumpe.
     
  • I det marked vi har i dag med mange købere og få boliger til salg, er det vigtigt, du også overvejer:
    • at søge på alternative kvarterer i den by du ønsker at købe bolig.
    • at gå på kompromis med, om boligen står i en stand, hvor den er lige til at flytte ind i - se udskiftning af fx køkkenet eller bad som en mulighed for at sætte dit eget præg på boligen, men glem endelig ikke at budgettere med udgifter til istandsættelsen.
       
  • Bliv skrevet op i mæglernes køberkartoteker, så misser du ikke en mulighed, når drømmeboligen kommer til salg.

Faktaboks: Andre gode fif til boligkøbet

  • Husk opsparing til udbetalingskravet på 5 pct. af købesummen. Hvis en bolig koster 1.000.000 kr., skal din opsparing minimum være 50.000 kr.
  • Brug egene rådgivere; de sikrer dig et trygt boligkøb og har kun dine ønsker og behov i fokus.
  • God planlægning og en prioriteret ønskeliste kan sikre dig mod fejlkøb.
  • Bor du i dag i en lejebolig, kan det være en fordel at flytte til lokalområdet for at være tæt på udviklingen og mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Når boligkøberne i hele landet i 2020 søgte efter bolig på søgeportalen boliga.dk var det mest anvendte søgekriterie helt klart beliggenheden; hele 93 pct. af alle søgninger indeholdte beliggenhed. Der var langt ned til fx boligens størrelse, der blev anvendt i 13 pct. af søgningerne og antal værelser, der blev anvendt i 10 pct. af søgningerne.

Boliga bekræfter vores andre eksperters oplevelse: at beliggenheden klart er boligkøbernes vigtigste krav til drømmeboligen, og det med gode grunde, da beliggenheden ikke kan ændres. Konklusionen må derfor være, at boligkøberne i dag godt kan leve med en bolig, der ikke helt opfylder drømmen om det helt rigtige boligareal og energiforbrug, og at boligkøberne ikke er bange for at købe en bolig, der trænger til lidt istandsættelse.

Boligkøberne skal ikke se stort på boligens energiforbrug, og hvilke istandsættelser der kan foretages for at reducere energiforbruget. For boliger med lav energimærkning kan både sikre en højere salgspris på boligen og lavere udgifter til el, vand og varme.