2021_02 Årets første auktion er slut: Her er den nye F1-, F3- og F5-rente?

chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit

Negative renter på både F1-, F3-, og F5-lån

Boligejere med rentetilpasningslån, der skal have ny rente den 1. april 2021, går en god tid i møde. Auktionen over rentetilpasningslån er slut i Nordea Kredit, og konklusionen er, at de negative renter fortsætter. Boligejere med både F1-, F3- og F5-lån har derfor udsigt til endnu et eller flere år, hvor de bliver betalt for at låne investorernes penge.

Endelige resultater fra renteauktionen i Nordea Kredit:
F1-rente =  - 0,14 pct. (nuværende rente = - 0,28 pct.)
F3-rente =  - 0,25 pct. (nuværende rente =   0,16 pct.)
F5-rente =  - 0,16 pct. (nuværende rente =   0,93 pct.)

Renterne er oplyst efter fradrag for kursskæring og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det/de kommende år. Renten er beregnet for et lån med en 30-årig løbetid.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

”F1-renten er blevet fastsat en lille smule højere end sidste år, og derfor har boligejere med F1-lån udsigt til en minimal stigning i den månedlige ydelse. Boligejere med F3- og F5-lån har udsigt til en gevinst, da både F3- og F5-renten er faldet, siden lånene fik ny rente sidste gang for hhv. tre og fem år siden. Er der tale om et afdragsfrit F5-lån, har boligejerne endda udsigt til en halvering af den månedlige ydelse”, forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

”De nye renter træder i kraft den 1. april, og det er femte år i træk, at renten er negativ på en april-auktion for boligejere med F1-lån, tredje år for boligejere med F3-lån og andet år for boligejere med F5-lån. De boligejere, der har valgt at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån, kan derfor være godt tilfredse med deres lånevalg”, supplerer boligøkonomen.

Skal dit boliglån have ny rente 1/4? Her er vores renteprognose

F1-lån: Udsigt til en lidt højere regning

F1-renten er blevet fastsat til -0,14 pct., og det er højere end de -0,28 pct., som F1-renten endte på ved samme tid sidste år. Er der tale om et F1-lån på 1 mio. kr., betyder rentestigningen, at ydelsen stiger med ca. 10 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med afdrag og ca. 80 kr., hvis lånet er uden afdrag.

Ny boligprisprognose fra Nordea

Tabel 1

F3-lån: Lavere ydelse i de kommende år

Det er tredje år i træk, at F3-renten fastsættes til et negativt niveau ved en april-auktion. I dag er F3-renten blevet fastsat til -0,25 pct., mens den for tre år siden, hvor de berørte boligejere sidste gang fik ny rente, blev fastsat til 0,16 pct. For et lån på 1 mio. kr. betyder det, at den månedlige ydelse efter skat falder med 70 kr., hvis der er tale om et lån med afdrag, og med 230 kr., hvis der er tale om et lån uden afdrag. Det svarer til en samlet årlig besparelse på hhv. 840 kr. og 2.760 kr. pr. lånt million.

Hvor langt er boligpriserne fra toppen i 00’erne?

Tabel 2

F5-lån: Synlig besparelse

Boligejere med F5-lån har haft den samme rente de sidste fem år, og det betyder, at de tager fem års rentefald i én mundfuld. Derfor har boligejere med F5-lån udsigt til den største besparelse i de kommende år. Renten er blevet fastsat til -0,16 pct., og det er væsentligt lavere end de 0,93 pct., som boligejere med F5-lån betaler i dag.

Tager man udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. med afdrag, så ligger den månedlige ydelse efter skat på 3.950 kr. i dag mod 3.780 kr. i de kommende år. Det svarer til en månedlig besparelse på 170 kr.

Er lånet uden afdrag, ligger ydelsen på 1.160 kr. i dag mod 560 kr. i de kommende år, og det giver en besparelse på 600 kr. på lånt million. Det betyder, at boligejerne får mere end halveret ydelsen på deres realkreditlån.

”Det er ikke hver dag, at man får halveret sin husleje, men det har boligejere med afdragsfrie F5-lån faktisk udsigt til den 1. april. I hvert fald er F5-renten faldet så meget de sidste fem år, at den månedlige ydelse til realkreditinstituttet halveres. Det er noget, der kan mærkes i budgettet og ikke mindst, hvis der er tale om et stort lån”, påpeger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

Tabel 3

Prisfest på det danske boligmarked