2020_12 Nordea vil kickstarte husejernes grønne omstilling

Det hjælper Bodil Energi med:

  • Rådgivning om, hvilken varmekilde der passer bedst til forbrug og hus.
  • Hjælp med at vælge den rette løsning og placering i boligen.
  • Installation af varmepumpen.
  • Afmontering og bortskaffelse af gammel energikilde.
  • Hjælp til papirarbejde i forhold til opdatering af BBR og ansøgning om energitilskud.

Nu kan husejerne i Nordea få hjælp til at kickstarte den grønne omstilling, og med hjælp fra erfarne rådgivere, skifte til en mere energivenlig varmekilde, der både sparer penge på varmeregningen og er med til at bevare boligens værdi.

”For mange danskere er boligen deres største investering. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at pleje denne investering, så deres bolig bevarer sin værdi ved at leve op til nutidens krav til bæredygtighed. Derfor er vi rigtig glade for vores nye samarbejde med Bodil Energi, som hjælper de danske boligejere med at skifte deres forurenende varmekilde ud med en mere energivenlig varmepumpe,” siger Mads Skovlund, ansvarlig for danske privatkunder i Nordea.

Finansiering og tilskud til varmepumpe

Hjælper kunderne fra A-Z

Bodil Energi tilbyder kunderne rådgivning om, hvilken varmekilde, der passer bedst til deres forbrug og hus, og når man har besluttet sig for at skifte til en varmepumpe, står erfarne installatører klar til at hjælpe kunderne gennem hele processen, indtil den færdige varmepumpe er installeret. Den helhedsorienterede tilgang har været udslagsgivende for Nordea.

”Vi ved fra samtaler med vores kunder, at mange ikke får taget hul på energirenoveringen, fordi det er for uoverskueligt og tidskrævende. Og det til trods for, at der i dag er meget hjælp af hente i selvbetjeningsløsninger. Bodil Energi hjælper ikke kun vores kunder med at komme i gang, men også med at komme i mål, og det kan vi se, at der er et behov for, siger Mads Skovlund.

Samarbejdet med Bodil er et målrettet supplement til Nordeas øvrige energiforbedrende tilbud, og er et tilbud til alle danske boligejere – uanset om de er kunde i Nordea eller ej. Indtil videre dækker samarbejdet kun udskiftning af gamle energikilder til varmepumper, men på sigt ønsker Nordea at udvide med tilbud til boligkunderne inden for andre områder af bæredygtig renovering.

Energisparelån

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik