2020_10 Boligmarkedet er under forandring – særligt én boligtype vinder frem

Tags:
2020

Christine Gammelmark Christine Gammelmark

Mere udbredt at bo til leje

Lejeboligen er blevet et udbredt fænomen blandt danskerne, og antallet som bor til leje overstiger nu antallet, som ejer deres egen bolig. Ifølge Danmarks Statistik bor knap 1.380.000 i dag i en lejebolig, mens ca. 1.326.000 bor i en ejerbolig.

Efterspørgslen efter lejeboliger er steget støt de seneste 40 år, hvor antallet af personer i lejeboliger er steget med 494.000, mens antallet i ejerboliger kun er steget med 232.000. Det svarer til, at 51 pct. af alle boliger i dag er beboet af en lejer, mens det kun var tilfældet for 45 pct. af alle boliger i 1980. Omvendt er det gået for ejerboligerne, hvor udviklingen har været nogenlunde konstant gennem tiden, og som i dag udgør 49 pct. af boligerne på markedet. I samme periode har vi set en større stigning i befolkningstallet, og det stigende boligbehov er således dækket gennem en stigning i lejeboliger.

Befolkningsvækst skaber behov for flere boliger

At både lejeboliger og ejerboliger er steget i perioden skyldes den markante befolkningstilvækst. Siden 1980 er befolkningen ifølge Danmarks Statistik steget med ca. 701.000, hvilket har skabt et øget boligbehov på det danske boligmarked. Behovet er dog primært blevet dækket af en stigning i lejeboliger, hvilket forklarer den markante stigning i antallet, som bor til leje.

Figur 1

 Kilde: Nordea kredit og Danmarks Statistik

Valget af studieby kan få betydning for senere boligkøb

Hvem er den typiske lejer?

I Danmark er boligmassen gået fra at være ejerdomineret til at være lejerdomineret det seneste årti. Siden 2010 er antallet, der bor til leje, steget med ca. 208.000, mens antallet, der ejer deres egen bolig, er faldet med knap 32.000.

Når man ser på, hvem der typisk bor til leje, så er der en overvægt af enlige, som tilsammen udgør ca. 65 pct. af befolkningen i lejeboliger. Særligt enlige kvinder er overrepræsenteret med en andel på 40 pct., hvor enlige mænd udgør de resterende 25 pct. Selvom flest enlige generelt bor til leje, så er der en stigende interesse blandt andre befolkningsgrupper som fx ægtepar, kærestepar og husstande bestående af flere familier.

Figur 2

Kilde: Nordea Kredit og Danmarks Statistik

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik 

Udover civilstatus spiller antallet af børn også en rolle for valget af boligtype. Langt de fleste, som bor til leje, har nemlig ingen børn. Men selvom lejeboligen er mest udbredt blandt enlige uden børn, så viser udviklingen det seneste årti, at specielt børnefamilier med op til tre børn søger mod lejeboligerne.

Figur 3

Kilde: Nordea Kredit og Danmarks Statistik

Hvorfor vælger flere at bo til leje?

At flere og flere par og familier vælger at bo til leje skyldes primært, at mange ønsker at bo tæt på byen, hvor hovedparten af boligmassen udgøres af lejeboliger. Urbaniseringen over de seneste 30 år har således været en ekstrem stærk drivkraft. Alene i de seneste ti år er antallet af indbyggere i byer med over 100.000 indbyggere steget med 216.000 personer. Til gengæld er antallet af indbyggere, der bor i landområder eller byer med under 1000 indbyggere, faldet med 60.000 personer.

Samtidig er boligpriserne nået et højt niveau i de store byer, hvor det er svært at blive kreditgodkendt. Det kan derfor være vanskeligt at komme ind på ejerboligmarkedet, hvis man ikke ønsker at gå på kompromis med beliggenheden, og i den forbindelse kan lejeboligen være et godt alternativ. En anden forklaring er, at vi lever længere og uddanner os i flere år, hvilket trækker i retning af lejeboligen, som kan synes mere fleksibel og uforpligtende.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

Lejeboliger påvirker boligpriserne

I de store byer er det kun en begrænset del af den samlede boligmasse, der er ejerboliger. Det betyder, at det kun er en mindre del af det samlede antal boliger, der omsættes frit på markedet, og som bestemmer boligpriserne. Muligheden for, at lejeboliger kan dække en øget efterspørgsel efter boliger, er begrænset bl.a. som følge af en omfattende offentlig regulering. Det smitter af på priserne på ejerboliger, som presses yderligere op ved stor efterspørgsel efter boliger i de store byer og omvendt ved lav efterspørgsel. Derfor bliver prisudsvingene større i byerne end i andre dele af landet, hvor fordeleingen mellem ejer- og lejeboliger er mere lige.