2020_06 Skal dit lån have ny rente den 1. oktober? Se vores forventninger her

Lise Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit

Nordeas renteforventninger

Den 1. oktober skal ca. 40.000 boligejere have ny rente på deres rentetilpasningslån. Auktionen over obligationerne afholdes i august, og hvis boligejerne ønsker at ændre på deres lån, bør de gå i gang allerede nu. Det kan fx være, at man ønsker at skifte F3-lånet ud med et F5-lån eller at forlænge antallet af afdragsfrie år.

Ved auktionen forventer vi, at renten lander i omegnen af:

F1-rente = - 0,1 pct. (rente i dag = -0,43 pct.)

F3-rente = - 0,1 pct. (rente i dag = -0,12 pct.)

F5-rente = 0,0 pct. (rente i dag = 1,00 pct.)

Renterne er oplyst efter fradrag for kursskæring og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det kommende år.

Husk at der er tale om en prognose, og ikke en eksakt forudsigelse om fremtiden. De endelige renter kan således se anderledes ud.

Artiklen er en del af nyhedsbrevet Nordea Kredit BoligNyt. Tilmeld dig her og få flere artikler om bolig- og rentemarkedet.

Vil den månedlige betaling stige eller falde?

Hvis vi får ret i vores prognose, har boligejerne med F5-lån udsigt til et rentefald, mens boligejere med F1- og F3-lån har udsigt til en mindre rentestigning.

Boligejere med F5-lån kan forventes at spare ca. 170 kr. om måneden efter skat pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag og ca. 550 kr., hvis lånet er uden afdrag.

Boligejere med F1- og F3-lån kan forvente en stigning på 0-40 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på 20-180 kr., hvis lånet er uden afdrag – se også tabel 1.

Tabel 1: Lån med en restgæld på 1 mio. kr.

Tabel 1

Anm.: Der er taget udgangspunkt i at F1-lånet har en restløbetid på 29 år, F3-lånet på 27 år og F5-lånet på 25 år.

Realkreditlån og Coronavirus – fire spørgsmål og fire svar

Anbefalinger til boligejerne

Vi anbefaler, at boligejere med F3- og F5-lån beholder deres lån, medmindre de ønsker en højere sikkerhed mod rentestigninger.

Vi anbefaler, at boligejere med F1-lån omlægger til F3- eller F5-lån, medmindre de forventer at flytte indenfor de kommende et til to år. Ved de seneste auktioner har der ikke været ret stor forskel på renten på et F1- og et F3-lån, og kombineret med en lavere bidragssats på F3- og F5-lån end på F1-lån, kan en omlægning give god mening for mange. Det koster et gebyr på 500 kr. at ændre på antallet af år mellem rentetilpasningerne.

Vi anbefaler desuden, at boligejere med afdragsfrie lån, bruger besparelsen ved den lave rente til afvikle på deres gæld. Boligejere med rentetilpasningslån kan starte afvikling uden at lægge lånet om.

Læs mere om dine muligheder her.

Faktaboks: Det kan du i eBolig

Vidste du, at du som kunde i Nordea kan se en masse smart ting om dit Nordea Kredit lån i eBolig? Du kan finde eBolig i vores netbank, hvor du bl.a. kan:

  • Få oplysninger om dit nuværende lån
  • Sammenligne dit eksisterende lån med et nyt
  • Se hvordan en omlægning eller konvertering påvirker din økonomi
  • Gennemgå låneguiden, der hjælper dig med at finde det lån, der passer til dig
  • Regne på hvad det koster at optage et tillægslån i forbindelse med en omlægning
  • Ændre perioden på dit rentetilpasningslån fx fra et F1lån til et F5-lån

Tidsfrister og praktiske råd

Hvis du er tilfreds med dit nuværende lån, behøver du ikke at foretage dig noget, da lånet automatisk refinansieres.

Ønsker du at ændre på antallet af år mellem dine rentetilpasninger, at omlægge dit lån til fast rente eller at låse din rente fast allerede nu, skal du kontakte os inden den 31. juli 2020. Du kan også betjene dig selv via eBolig i vores netbank, hvor der er deadline den 30. juli 2020.

Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os inden den 3. juli 2020.

Renteprognose i en tid præget af corona-krisen