2020_06 Nyt Energisparelån til dine energiforbedringer

Tags:
2020
Lånevalg

Henrik Sander Jantzen Henrik Sander Jantzen

Energiforbedringer af din bolig vil give dig en mere miljøvenlig bolig. Med energiforbedringer sænker du boligens CO2-udslip, familien får bedre komfort, og du gør samtidig en investering enten i form af, at boligen stiger i værdi, eller du sparer på dine månedlige udgifter til el, vand eller varme. Ved flere energiforbedringer kan du endda opnå begge dele.

Energimærkning er en god rettesnor for, hvad energirenoveringer betyder for din boligs værdi. Får din bolig efter renoveringen et bedre energimærke, end boligen har i dag, kan du som tommelfingerregel forvente, at din bolig stiger ca. 50.000 kr. for en bolig på 100 kvadratmeter. Hertil kan du så lægge den månedlige besparelse på energiregningen.

Er dit hus mere end 20 år gammelt, kan du roligt sætte energiforbedringer på to do-listen. Der er nemlig en god chance for, at du kan sænke dit energiforbrug. Nordea Kredit har beregnet, at en hulmursisolering for et hus på 100 kvadratmeter som regel kan udføres for cirka 20.000 kr., og at denne udgift eller investering er tjent hjem i løbet af fem år. Energirigtige vinduer og døre kan udskiftes for cirka 80.000 kr., og varmeregningen kan efterfølgende nemt falde med 3.000 kr. om året.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

Regneeksemplerne her viser, at det ikke behøver at koste en herregård at gøre din bolig mere klimavenlig.

Tabel 1: Så meget koster det at låne 100.000 kr. hvis du vælger Nordeas nye Energisparelån contra et fastforrentet Realkreditlån. Begge lån har løbetid på 10 år.

Tabel 1

Beregninger er foretaget pr. 08.06.2020. For begge lån der afvikles efter annuitetsprincippet er det udbetalte beløb minimum kr. 100.000.
 

For Energisparelånet vil hovedstolen være kr. 102.000. Etableringsomkostningerne udgør kr. 1.820. Med den nuværende variable nominelle rente på 2,95 pct. og en løbetid på 10 år er ÅOP 3,3 pct. forudsat at der betales en ydelse på kr. 982 i rente og afdrag pr. måned. Det samlede beløb, som skal betales vil være kr. 117.865, hvoraf de samlede renter udgør kr. 15,865.


For det 10 årige realkreditlån med fast rente vil hovedstolen være kr. 112.000. Etableringsomkostningerne udgør kr. 10.329. Med den nuværende faste nominelle rente på 0,00 pct., bidrag på 0,68 pct. og en løbetid på 10 år er ÅOP 2,9 pct. forudsat at der betales en ydelse på kr. 3.985 pr. kvartal. Det samlede beløb, som skal betales vil være kr. 115.878, hvoraf de samlede renter og bidrag udgør kr. 3.878.


1) Bidraget er gennemsnit for 0-80 pct. belåning. Afhængig af belåning kan bidraget være anderledes.


2) Skatteværdien beregne med 25,60 pct.

Energirenover dit hus og få grøn samvittighed

Faktaboks 1: Fakta om Energisparelån

  • 2,95 pct. i variabel rente.
  • Op til 10 års løbetid.
  • Lånestørrelse mellem 25.000 og 150.000 kr.
  • Etableringsomkostninger:
    • Dokumentgebyr 800 kr.
    • Bevillingsprovision 1 pct.
  • Ingen krav om sikkerhed i din bolig.
  • Ingen krav om at belåningen skal holdes indenfor 100 pct. af boligens værdi.
  • Tilbuddet gælder p.t. til 31.12.2020.

Energilån blandt flere formål fx anvendes til:

  • Efter eller ny isolering.
  • Udskiftning af vinduer, døre, ruder og forsatsvinduer.
  • Jordvarme.
  • Luft til vandanlæg.
  • Tilslutning til fjernvarme.
  • Udskiftning af gasfyr.
  • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere/solceller.
  • Smart Homeløsninger, fx urstyring og vejrkompensering.
  • Udskiftning af brændeovn til mere miljøvenlig brændeovn.
  • Kloakseparering.

Listen er ikke udtømmende, så kontakt os, hvis dit ønske til energiforbedring ikke er nævnt. 

Hvordan kommer du i gang, og hvilke energiforbedringer kan bedst svare sig?

Nordeas samarbejde med BetterHome sikrer dig rådgivning om, hvilke energiforbedringer der er mest optimale i netop din bolig.

BetterHome tilbyder et gratis og uforpligtende energitjek af dit hus, hvor de rådgiver dig om energibesparelser, indeklima og skybrudsikring. BetterHomes mål er, at du som boligejer skal have kvalitet og tryghed fra start til slut i hele processen. BetterHome hjælper fx med at henvise til  håndværkere, der matcher dit projekt, kvalitetstjekker dine indhentede tilbud og står til rådighed for sparring igennem hele projektet. Virksomhederne Danfoss, Grundfos og Rockwool står bag BetterHome.

Når du har udført energiforbedringer af din bolig, skal du være opmærksom på skattereglerne om håndværkerfradraget, hvor håndværksydelser giver fradrag på op til 12.500 kr. pr person i 2020. Du kan på skat.dk læse mere om reglerne for håndværkerfradrag.  

Ønsker du at høre mere om vores Energisparelån eller vores andre lånemuligheder, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Nordea 24/7. 

Spiller energiforbruget en rolle, når vi køber bolig?

Faktaboks 2: Fakta om danskernes fortrukne energiforbedringer

Klimabarometeret har i 2018 spurgt danskerne, hvad de har gjort for at mindske udledningen af drivhusgasser. For boligrenoveringer var svaret:

  • 18 pct. har udskiftet vinduer i boligen.
     
  • 17 pct. har efterisoleret.
     
  • 6 pct. har udskiftet oliefyr med en anden mere klimavenlig opvarmning.
     
  • 45 pct. har købt A-mærkede hårde hvidevarer.

Faktaboks 3: Hvad fortæller energimærket?

Boligens energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand ud fra en skala. Energimærkeskalaen går fra A2020, som er en bolig med det laveste energiforbrug, og til G, som er boliger med det højeste energiforbrug. Energimærket er gyldigt i 10 år fra udstedelsesdatoen for energimærket.

Energilån