2020_06 Hvilke muligheder har pensionister for nedsparingslån i boligen?

Faktaboks: Hvad er et nedsparingslån?

Et nedsparingslån dækker over de muligheder, som ældre boligejere har for at belåne deres friværdi og dermed få et større rådighedsbeløb.

 

Snak med banken om mulighed for nedsparingslån i god tid, inden du går på pension

Nogle pensionister oplever, at det er svært at opretholde samme levevis, når de forlader arbejdsmarkedet. I det tilfælde kan det give god mening at supplere indtægten med et nedsparingslån i boligens friværdi eller yderligere afdragsfrihed på eksisterende realkreditgæld.

Inden man sætter murstenene på menuen, er det dog en god idé at kende lidt til reglerne på området og til bankernes tankesæt, da det øger sandsynligheden for, at man får en god oplevelse.

Vi anbefaler, at man kontakter sin bank i god tid inden pensionsalderen for at få lagt en plan for familiens gæld. Det skaber tryghed og overblik, men også fokus på de forhold, man skal være opmærksom på, hvis friværdien skal supplere det fremtidige budget.

Faktaboks: Hvordan opgøres gældsfaktoren?

Gældsfaktoren afhænger af, hvor stor gælden er i forhold til husstandsindkomsten. Hvis man har en husstandsindkomst på 500.000 kr., og den samlede gæld (boliggæld og anden gæld) er på 1,5 mio. kr., har man en gældsfaktor på 3. Alle former for gæld skal medregnes, og husstandsindkomsten dækker bl.a. over folkepension og udbetalinger fra privattegnede pensioner.

Det er individuelt, hvor stor en gældsfaktor, der er overkommelig, men jo lavere indkomst, jo lavere bør gældsfaktoren også være. For førstegangskøbere kan gældsfaktoren i nogle tilfælde kommer op over 4, mens den for modne boligejere bør være lavere.

Hvornår kan man få et nedsparingslån, og hvor meget kan man låne?

Når realkreditinstituttet vurderer, om det er forsvarligt at give et lån, kigger de altid på kundens rådighedsbeløb, formue og gældsfaktor (se også faktaboks). Dertil kommer ejendommens værdi og vedligeholdelsesstand.

Ofte er det gældsfaktoren og rådighedsbeløbet, der giver udfordringer for pensionisterne. Normalt falder indkomsten nemlig, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det gør gælden ikke,  så det får rådighedsbeløbet til at skrumpe og gældsfaktoren til at stige.

En stor formue kan opveje en høj gældsfaktor og forbedre rådighedsbeløbet, men realkreditinstituttet skal ifølge lovgivningen sikre sig, at formuen er stor nok til, at kunden kan klare sine økonomiske forpligtelser på både kort og langt sigt, og det er ikke altid tilfældet. Derfor er det heller ikke alle boligejere, der har mulighed for at belåne hele friværdien

Regn på, hvad det koster at låne i friværdien lige her.

Faktaboks: Hvordan opgøres belåningsgrad?

Belåningsgraden afhænger af, hvor stort et beløb, man har brug for at låne i forhold til boligens værdi. Hvis boligen fx koster 1.000.000 kr., og man har brug for at låne 600.000 kr., vil man få en belåningsgrad på 60 pct.

En tommelfingerregel er, at man ikke bør planlægge at belåne sin ejendom med mere end 60 pct. af boligens værdi, med mindre man har en stor formue ved siden af, og for mange boligejere er det også nok. I praksis sker det ved, at boligejerne lever af familiens andre pensionsmidler først kombineret med et afdragsfrit friværdilån på op til 60 pct. af boligens værdi, og derefter bruger resten af friværdien, den dag boligen skal sælges, og ejeren selv skal videre til noget mindre eller nemmere.

Har man løbende betalt afdrag på sin gæld og  modstået fristelsen til at optage alt for mange tillægslån, vil man almindeligvis være et godt stykke under grænsen på de 60 pct., den dag man går på pension. Det gælder ikke mindst, når man tager højde for, at boligpriserne almindeligvis stiger over tid. I det tilfælde vil man altså ofte have mulighed for at få et tillægslån.

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik 

Faktaboks: Mulighed for 30 afdragsfrie år

I Nordea Kredit har mange boligejere, der højst skylder 60 pct. af boligens værdi, mulighed for at få et 3- eller 5-årigt rentetilpasningslån med 30 afdragsfrie år. Vi kalder lånet et Frihed30-lån.

Det koster ikke ekstra at få afdragsfrihed i op til 30 år via Frihed30-lånet. Bidragssatsen for et F3-lån med 10 afdragsfrie år og en belåningsgrad på 60 pct. er i dag på 1,075 pct., og det samme gør sig gældende, hvis man vælger et F3 Frihed30-lån med samme belåningsgrad.

For et F5-lån med 10 afdragsfrie år og en belåningsgrad på 60 pct. ligger bidragssatsen i Nordea Kredit i dag på 0,875 pct., hvilket også er tilfældet for et F5 Frihed30-lån.

Du kan læse mere om Frihed30-lånet på vores hjemmeside eller i vores artikel i BoligNyt

Hold gælden under 60 pct. af boligens værdi

Er gælden under 60 pct., er det desuden nemmere at få forlænget den afdragsfrie periode. Så må realkreditinstitutterne nemlig fravige de normale regler for kreditvurdering og tilbyde lån uden afdrag, hvis det er led i en nedsparing. Er gælden over 60 pct., må realkreditinstitutterne derimod kun tilbyde eller forlænge afdragsfriheden, hvis boligejerens økonomi er stærk nok til at betale både afdrag og fast rente på alle lån i boligen, uden at rådighedsbeløbet bliver uacceptabelt lavt.

En anden fordel ved belåningsgrader under 60 pct. er, at det i mange tilfælde også giver mulighed for at blive i ejendommen, hvis eller når dele af pensionen udløber, eller ægtefællen dør.

Anbefalingen er derfor, at man får lagt en plan for sin gæld i god tid inden pensionsalderen, og at man er bevidst om fordelene ved at holde gældsgraden under 60 pct. af boligens værdi. I det tilfælde er tillægslån og afdragsfrihed nemlig ofte muligt, også selv om indkomsten dykker, og i kombination giver det mange pensionister et godt fundament for en tryg seniortilværelse.

Cheføkonomen: Fremtidens samfund bliver støbt i krisetider