2020_06 Cheføkonomen: Fremtidens samfund bliver støbt i krisetider

Helge J. Pedersen Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen

Coronakrisen ser endelig ud til at slippe sit jerngreb om verdensøkonomien. I takt med at pandemien er kommet under kontrol, er de fleste lande nu i gang med en forsigtig genåbning. Og det er på tide, for krisen er dyb og dyr.

I år risikerer verdensøkonomien således at skrumpe med hele 3 pct. Det er meget mere end under finanskrisen, hvor nedgangen blot var på 0,1 pct.

Og selvom det nok vil gå hurtigt med at få væksten tilbage i det positive territorium, er det ikke utænkeligt, at værdien af den samlede produktion i hele verden ved udgangen af 2021 vil være astronomiske 4 trillion dollars lavere, end hvis Covid-19 ikke havde ramt verdenssamfundet.

Det svarer til næsten 30.000.000.000.000 danske kroner eller knap 15 års produktion i Danmark. Det havde næppe nogen forestillet sig dengang i januar, hvor billederne fra nedlukningen af Wuhan første gang ramte de hjemlige tv-skærme.

Dansk økonomi går heller ikke ram forbi. I år må det ventes, at BNP falder med omkring 5 pct. eller nogenlunde det samme som under finanskrisen. Forskellen fra dengang er dog, at regeringen allerede i forbindelse med nedlukningen af Danmark annoncerede kæmpe støttepakker for at holde hånden under økonomien.

Det betyder, at der for tiden er hele 234.000 personer på lønkompensationsordning, ligesom næsten 61.000 selvstændige er det. Det er med til at holde bl.a. detailhandlen, forbrugertilliden og boligmarkedet nogenlunde oppe i en ualmindelig tid.

Regeringens økonomiske ekspertgruppe anbefaler nu, at kompensationsordningerne med få undtagelser ikke forlænges, når de udløber den 8. juli. Det giver for så vidt god mening, eftersom tvangslukningerne på det tidpunkt ikke længere vil være gældende for de fleste erhverv.

Men det betyder i givet fald også, at mange så må stille sig op i ledighedskøen.

For selvom ekspertgruppen anbefaler, at der fortsat skal gives likviditetsstøtte og statsgaranterede lån til erhvervslivet, må det konstateres, at lavere efterspørgsel og produktion også betyder, at der uvægerligt vil være brug for færre hænder ude på landets arbejdspladser.

Målt på antal personer er det især handel samt hotel- og restaurationsbranchen, som er hårdt ramt. Men også industrien har måttet sende mange tusinder hjem, fordi produktionen og ordrebøgerne er skrumpet gevaldigt ind.

Og det er svært at forestille sig, at butiksdøden, som allerede har hærget detailhandlen over de seneste mange år, ikke forstærkes af coronakrisen, eftersom mange (og måske især de ældre) nu for alvor har fået øjnene op for fordelene ved internethandel.

Hotel- og restaurationsbranchen, som jo i vid udstrækning lever af turister og forretningsrejsende, kigger langt efter kunderne, og industrien vil ikke kunne sælge de samme mængder af varer og tjenesteydelser, hverken herhjemme eller i udlandet, som før coronakrisen. Det rammer også underleverandørerne, og det kan frygtes, at en bølge af konkurser rammer dansk økonomi henover efteråret.

Det er klart, at det store tilbageslag i økonomien i kombination med de omfattende støttepakker resulterer i et kæmpe underskud på de offentlige finanser i år og til næste år.

Det vil samlet set blive omkring 200 mia. kr. og set i forhold til økonomiens størrelse skal vi helt tilbage til årene efter den anden oliekrise i 1979 for at finde noget lignende. Det var dengang, at renten var tæt på 20 pct. og den daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen advarede om, at gældsatte Danmark havde kurs mod afgrunden.

Så galt står det heldigvis ikke til nu. Dansk økonomi er som udgangspunkt i en rigtig god forfatning, og de offentlige finanser er så sunde, at Danmark tilhører en lille eksklusiv gruppe af lande, som de store internationale kreditvurderingsinstitutter tildeler den højeste grad af kreditværdighed, AAA.

Det betyder på sin side, at omkostningerne ved at optage gæld er så lav som overhovedet muligt. Faktisk betaler den danske stat for tiden en negativ rente på næsten alle de obligationer, som den udsteder. Det er i sandhed en helt anden virkelighed, som vi lever i nu end for 40 år siden. Afgrunden er endog meget langt væk.

Derfor er der også råd til, at regeringen kan kickstarte økonomien gennem en mere ekspansiv finanspolitik. Og jeg er af den klare overbevisning, at det især skal ske gennem en fremrykning af den grønne omstilling. Også gerne i form af initiativer, som kan supplere planerne om at opføre et af verdens største brintanlæg i hovedstadsområdet, som skal kunne producere bæredygtigt brændstof til alle slags transportformål.

Det er ofte i krisetider, at fundamentet til fremtidens samfund bliver støbt. Og hvem ved, måske vil eftertiden engang se tilbage på coronakrisen, som den begivenhed, der for alvor manifesterede Danmarks position som en af verdens førende grønne økonomier.