2020_05 Så skal der sælges sommerhuse

Christine Christine Gammelmark

I de seneste år er der handlet mange sommerhuse, hvilket først og fremmest hænger sammen med den positive udvikling, vi har set på det danske boligmarked. For når boligejernes friværdi stiger, så stiger lysten til at købe sommerhuse også.

Samtidig har den lave rente gjort det billigt at finansiere købet, godt hjulpet på vej af belåningsreglerne for sommerhuse, der kom i maj 2017. De gør det muligt at låne op til 75 pct. af sommerhusets værdi i realkreditinstituttet mod tidligere 60 pct.

Derudover er bundfradraget for udlejning blevet hævet, og det betyder, at man kan beholde flere penge til sig selv, hvis man lejer sommerhuset ud. Disse justeringer har altså gjort det mere attraktivt at handle sommerhus.

Ser man på det kvartalsvise ejendomssalg, så sælges der typisk flest sommerhuse i april, maj og juni. Salget af sommerhuse er altså forholdsvis lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt. Ønsker du analyser af bolig- og rentemarkedet og hurtig besked, når der er blevet fastsat en ny rente på F1-, F3-, F5-lån eller eller Kort Rente, så tilmeld dig Nordea Kredit BoligNyt her.

Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik 

Figur 1: Salg af sommerhuse 2015-2019 fordelt på kvartaler

Figur 1

Kilde: Nordea Kredit og Finans Danmark

Ud af 35.740 salg på landsplan i perioden 2015-2019 har 11.123 sommerhuse skiftet hænder i andet kvartal, svarende til ca. 31 pct. Lige i hælene følger 3. kvartal med 10.882 sommerhussalg, hvilket svarer til knap 31 pct. Til sidst har vi fjerde og første kvartal, som udgør hhv. 20 pct. og 18 pct. af salgene.

Boligprisprognose - forventninger til boligmarkedet i lyset af COVID-19

Hvad koster et gennemsnitligt sommerhus?

I takt med at efterspørgslen de seneste år er steget på det danske sommerhusmarked, har det naturligvis haft en positiv effekt på priserne. Nedenfor ses, hvordan gennemsnitsprisen har udviklet sig for et sommerhus på 80 kvadratmeter i udvalgte sommerhuskommuner. Samtidig ses antallet af sommerhushandler i tilsvarende kommuner.

Tabel 1: Gennemsnitspris for sommerhus på 80 kvadratmeter

Tabel 1

Tabel 2

Kilde: Nordea Kredit og Finans Danmark

Stor uro på rentemarkederne. Sådan påvirker det boligrenterne

Tabel 2: Antal sommerhushandler de seneste tre år

Tabel 3

Tabel 4

Kilde: Nordea Kredit og Finans Danmark

Af tabellerne fremgår det, at sommerhuspriserne er steget i de foregående år i samtlige af landets sommerhuskommuner, og der er ligefrem tale om pæne stigninger. Det betyder, at langt de fleste købere måtte grave dybere i lommerne i 2019 for at komme ind på sommerhusmarkedet sammenlignet med tidligere år.

Tager man udgangspunkt i hele landet, var den gennemsnitlige pris for et sommerhus på 80 kvadratmeter 1.143.000 kr. i 2017. I 2019 kostede et tilsvarende sommerhus 1.242.000 kr. Det svarer til en prisstigning på 99.000 kr. eller 9 pct. I samme periode steg handlerne fra 7.762 til 8.543, en stigning på 783 handler.

Finansieringen

Et sommerhus er et luksusgode, og salget afhænger derfor i høj grad af familiens økonomiske situation og tro på fremtiden. Både fremgang og tilbagegang på boligmarkedet og i dansk økonomi som helhed smitter derfor af på sommerhusmarkedet.

I 2019 var renten historisk lav, og samtlige rekorder på rentemarkedet blev slået i løbet af året. På det seneste er renten steget en smule, men niveauet er stadig lavt set i et historisk perspektiv. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvor meget det koster at finansiere et sommerhus. På landsplan koster et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter ca. 1.242.000 baseret på tal fra 2019. Derfor tager vi udgangspunkt i en boligpris på 1.200.000 kr. Med en udbetaling på 60.000 kr. vil beregningen ligne nedenstående.

Tabel 4: Eksempel på finansiering af sommerhuset

Tabel 5

Anm.: Løbetiden er 30 år. Renten på banklånet er variabel og er i denne beregning sat til 5,25 pct. Den endelige rentesats er individuel.

Kilde: Nordea Bank

Det er værd at bemærke, at hvis man vælger afdragsfrihed på lån til et sommerhus, så kan man maksimalt finansiere 60 pct. af boligens værdi med realkreditlån mod 75 pct., hvis man afdrager på gælden. Resten finansieres via banklånet.

Du kan selv beregne et eksempel, som passer til dig her.