2020_04 Renteprognose i en tid præget af corona-krisen

COVID-19 sætter dagsordenen

Udbruddet af COVID-19 er gået fra at være en lokal epidemi til en global pandemi på meget kort tid. Det har skabt massiv usikkerhed på de finansielle markeder, da man aldrig før har skulle håndtere en sundhedskrise af den givne kaliber. Krisen kommer til at sætte dybe spor i både den globale økonomi og forventes i den kommende tid at være afgørende for udviklingen på rentemarkedet.

I starten af COVID-19 udbruddet fulgte de lange danske realkreditrenter det klassiske mønster, vi har set før, hvor en lavere global risikoappetit fik investorerne til at søge mod de sikre danske realkreditobligationer. I dagene inden d. 11 marts, hvor statsministeren på et pressemøde indførte en række nye tiltag, der lukkede Danmark ned, lå renten på det toneangivende 30-årige realkreditlån med afdrag således på 0,5 pct. og kursen på omkring 98,2, hvilket var tæt på det laveste renteniveau nogensinde.

I dagene efter nedlukningen, hvor sundhedskrisen eksploderede både i Danmark og globalt, steg de lange danske boligrenter dog kraftigt, og den 30-årige rente nåede kortvarigt op i 2 pct. Efterfølgende er renten dog faldet igen, og skal man optage et 30-årigt fastforrentet lån i dag, ligger renten på 1 pct., hvis lånet er med afdrag og på 1,5 pct., hvis lånet er uden afdrag.

Forklaringen på rentestigningen skal findes i den enorme usikkerhed, som sundhedskrisen skabte for den globale økonomi, mens det seneste rentefald skal forklares med de hjælpepakker, som myndighederne over hele verden har været hurtige til at iværksætte.

Cheføkonomens hjørne: Krigsøkonomien mobiliserer sig

Hjælpepakker har fået renterne til at falde til ro

I Europa har EU-landene over en bred kam forsøgt at mildne chokket via finanspolitikken ved at udstede statsgarantier til virksomheder, mens andre har fået adgang til støtteordninger, der skal kompensere for noget af den tabte omsætning. Alene i Danmark vurderer Finansministeriet, at de tiltag, der er besluttet indtil videre, har et omfang på 287 mia. kr., svarende til ca. 13 pct. af Danmarks samlede BNP. Det er et meget stort beløb.

De pengepolitiske værktøjer er også taget i brug. Den europæiske centralbank (ECB) har annonceret et stort opkøbsprogram, hvor de lader seddelpressen køre og bruger pengene på at købe obligationer fra de enkelte eurolande. Formålet er at holde særligt de lange renter nede, så det bliver billigere for både virksomheder og familier at låne penge, og derigennem sætte mere gang i forbruget og arbejdsmarkedet. Strategien går ud på at øge efterspørgslen efter obligationer. For når der er mange, der gerne vil købe noget, kan sælger tillade sig at tage en højere pris (eller kurs om man vil). Og når kursen på en obligation stiger, så presses renten ned.

Frem mod udgangen af 2020 vil ECB  købe obligationer for 750 mia. euro. Det kommer oven i det allerede eksisterende opkøbsprogram, hvilket betyder, at ECB frem mod årsskiftet vil opkøbe obligationer svarende til ca. 10 pct. af euroområdets BNP. Til gengæld har ECB indtil videre valgt ikke at nedsætte renten yderligere, hvilket givetvis skyldes, at de vurderer, at en rentenedsættelse fra det nuværende niveau på -0,50 pct. på den ledende rente kun vil have en meget begrænset effekt på økonomien.

I modsætning til den europæiske centralbank har Nationalbanken indtil videre valgt ikke at starte et dansk opkøbsprogram. Nationalbanken var i marts tvunget til at støtteopkøbe danske kroner for mere end 64 mia. kr., for at fastholde kronekursen over for euroen. Det er det største månedlige interventionskøb siden euroens indførsel, og det blev den 19. marts fulgt op af en selvstændig dansk renteforhøjelse på 0,15 procentpoint, så den ledende rente i Danmark nu ligger på -0,6 pct., hvilket stadig er en lille smule lavere end i euroområdet.

Privatøkonomiske valg i en svær tid

De danske renter er højere end ved årets indgang

Der er ikke længere uro på rentemarkedet, men de danske boligrenter er stadig højere end i starten af marts. Det kan forklares med flere faktorer, men fem af de vigtigste er:

1. Et globalt opadgående pres på renterne, da den ekstreme usikkerhed har fået nogle investorer til at søge sikkerhed i kontanter.

2. Den selvstændige renteforhøjelse fra Nationalbanken på 0,15 procentpoint.

3. Fraværet af et dansk opkøbsprogram af obligationer, der kunne være med til at holde renten nede.

4. Udsigten til en stor stigning i udbuddet af statsobligationer som følge af finansieringen af de store hjælpepakker.

5. En faldende efterspørgsel fra især udenlandske investorer efter danske obligationer. Under store kriser har vi før set, at investorerne har søgt mod de største og dermed ofte mest likvide aktiver, og i den sammenhæng er Danmark et lille land, der står udenfor eurosamarbejdet.

Figur 1: Kursudvikling på de 30-årige fastforrentede lån med afdrag med udvalgte kuponrenter

Figur 1

Kilde: Nordea Kredit

Udsigt til rentefald – men det forventes ikke at vare ved

Kigger vi lidt fremad forventer vi, at de lange danske boligrenter vil falde yderligere i løbet af de kommende måneder, men at rentefaldet vil være kortvarigt, og at renten vil begynde at stige igen i 2. halvår af 2020.

Tager man udgangspunkt i et 30-årigt 1 pct. lån med afdrag, så ligger kursen i dag på 96,2. Vi forventer, at den vil stige til ca. 97,2 i løbet af de kommende måneder, men at kursen i 2. halvår vil begynde at falde igen, så den ender i omegnen af 96,0 ved årets udgang, hvilket er samme niveau som i dag.

I 2021 forventer vi, at renten vil stige yderligere, og at kursen på det 30-årige 1 pct. lån vil falde til ca.  90,4 ved udgangen af 2021. Hvis vi får ret i vores prognose, vil kuponrenten på den 30-årige toneangivende obligation dermed igen ligge på 2 pct. ved udgangen af 2021, hvilket var det niveau, som renten nåede op på, da renteuroen var på sit højeste i marts. I et historisk perspektiv er en rente på 2 pct. dog ikke nogen høj rente.

Tabel 1: Renteprognose 30-årige fastforrentede lån hhv. med og uden afdrag:

Tabel 1

Kilde: Nordea Kredit

Renteprognose for variabelt forrentede lån – mindre udsving, men pilen peger svagt op

Vi forventer, at de korte renter vil følge nogenlunde samme mønster som de lange renter, men med mindre udsving. I dag ligger renten på et F1-, F3- og F5-lån med hhv. 1, 3 og 5 år til næste refinansiering på ca. 0 pct. for et F1- og F3-lån og på ca. 0,2 pct. for et F5-lån.

Tabel 2: Renteprognose variabelt forrentede lån

Tabel 2

Anm.: Renten afspejler de forventede renter ved en refinansiering.

Kilde: Nordea Kredit

I de kommende måneder forventer vi, at de korte renter vil falde en smule for herefter at stige igen sidst på året. Ved årets udgang forventer vi , at de korte renter vil være på stort set samme niveau som i dag.

I 2021 forventer vi, at de korte renter vil stige yderligere, så F1-renten kommer op i ca. 0,1 pct. ved udgangen af 2021, F3-renten i ca. 0,3 pct. og F5-renten i ca. 0,6 pct. Det er lidt højere, end de niveauer, vi har været vant til de seneste år, men i et historisk perspektiv er der stadig tale om nogle meget lave renter.

Hvorfor tror vi på faldende renter på kort sigt, men stigende renter på lidt længere sigt?

Når vi kigger på de danske boligrenter forventer vi, at de vil falde lidt i den kommende tid for derefter at stige igen sidst på året.

På de variabelt forrentede lån forventer vi, at rentefaldet primært vil være drevet af den øgede overskudslikviditet, som vi vil se i takt med at de store statslige hjælpepakker begynder at sende flere penge ud i samfundet. Samtidig forventer vi ikke, at der bliver behov for yderligere selvstændige renteforhøjelser fra Nationalbanken, da kronekursen allerede er stabiliseret i forhold til euroen, hvilket vil medvirke til at holde de danske renter nede.

På de fastforrentede lån forventer vi, at renten vil blive presset yderligere ned i den kommende tid som følge af de store opkøbsprogrammer fra ECB, der vil få stadig større effekt, i takt med at opkøbene stiger. ECB kommer ikke til at købe danske obligationer, men når renten presses ned i euroområdet, får det en afsmittende effekt på Danmark. Samtidigt forventer vi, at noget af den renteforskel mellem Danmark og euroområdet, som opstod under renteuroen i marts, gradvist vil forsvinde igen hen over sommeren.

På lidt længere sigt forventer vi, at de lange danske renter vil stige igen, i takt med at investorernes risikoappetit øges, og de får mere mod på for eksempel aktier frem for obligationer. Det forventes at ske i takt med, at de økonomiske nøgletal viser fremgang. Samtidig vil det opadgående pres på renterne forstærkes af de mange statsobligationer, der skal udstedes, når regningerne for de historisk store finanspolitiske hjælpepakker skal betales.

Artiklen er en del af Nordea Kredit BoligNyt. Tilmeld dig her om bliv opdateret om forhold med betydning for bolig- og rentemarkedet.

Vælg aldrig boliglån på baggrund af en renteprognose

Vi anbefaler altid, at boligejerne vælger realkreditlån på baggrund af deres appetit på risiko og deres økonomiske robusthed. En renteprognose er i sagens natur meget usikker, da der er mange forhold, som man ikke kan tage højde for på forhånd. Det er COVID-19 et godt eksempel på. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvordan epidemien udvikler sig, og hvordan verdensøkonomien reagerer, og der kan på sigt også komme faktorer i spil, som vi ikke har kendskab til i dag.