2019_11 Renteprognose – er renterne vendt rundt?

Midlertidig stigning i renterne eller en egentlig vending?

Siden starten af september er de lange boligrenter steget, og det har fået mange til at spekulere på, om der er tale om en midlertidig stigning efter en længere periode med kraftige rentefald, eller om vi er midt i en egentlig vending, og hvor de laveste renter nu ligger bag os.

Årets første otte måneder bød således på kraftige rentefald, der nåede en foreløbig kulmination i slutningen af august og i starten af september, hvor de danske realkreditrenter faldt til et historisk lavt niveau. Efterfølgende er renterne igen begyndt at stige.

Renteprognose - boligejerne tager forskud på glæderne

Rentestigningen betyder, at kursen på de 30-årige 1 pct. lån er faldet så meget, at obligationer igen handler under kurs 100, og derved igen har overtaget pladsen som toneangivende. Samtidigt er kursen på de 30-årige 0,5 pct. lån nu så lav, at mange boligejere vælger obligationerne fra, fordi de ikke ønsker så stort et kurstab, når de optager lånet. I starten af september lå kursen på det 30-årige 0,5 pct. således i kurs 98,8, mens kursen i dag handler omkring kurs 94,5 – se også figur 1.

Figur 1: Kursudviklingen på 30-årige fastforrentede lån hhv. med og uden afdrag. Når renten falder, så stiger kursen og omvendt. Den i øjeblikket faldende kurs viser, at renten er steget.

Renteprognose

Kilde: Nordea Kredit

De korte renter er også steget de seneste to en halv måned. Da renterne var lavest i starten af september, lå renten på de tre- og femårige årige rentetilpasningslån på hhv. -0,6 pct. og -0,5 pct., mens den i dag ligger på -0,3 pct. og -0,2 pct., se også figur 2.

Figur 2: Den korte rente, der fx ligger bag F3- og F5-lånene, er også steget de seneste måneder.

Renteprognose

Kilde: Nordea Kredit

Hvorfor stiger renterne?

Den bagvedliggende årsag til vendingen i de danske renter kan primært forklares ved to forhold.

For det første er det politiske risikobillede forbedret de seneste måneder. Det gælder navnlig handelskrigen mellem USA og Kina, hvor mange nu forventer, at der vil blive indgået en delvis handelsaftale (også kaldet en fase 1-aftale) indenfor de kommende uger. Samtidig har den amerikanske handelsminister Wilbur Ross udtalt sig positivt om, at USA og Europa kan indgå en aftale, så den europæiske bilsektor ikke pålægges amerikansk importtold. Og endelig er risikoen for, at Storbritannien vil forlade EU uden en aftale, blevet reduceret betragteligt, hvilket har medvirket til en yderligere bedring i det globale risikobillede.

For det andet skal rentestigningen forklares med, at centralbankerne i både USA og euroområdet har nedtonet deres forventninger til yderligere pengepolitiske lempelser. I USA har den Amerikanske Centralbank (Fed) indtil videre nedsat renten tre gange de sidste 4 måneder, men har nu signaleret, at den som udgangspunkt ikke sænker renten yderligere, medmindre den økonomiske udvikling overrasker negativt. Se også figur 3.

Boligrenterne er banket i bund - hvorfor?

Udmeldingerne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) peger i samme retning. Efter den store pakke af pengepolitiske lempelser i september, tilkendegiver ECB nu, at den ønsker at vurdere effekterne, inden den kommer med nye tiltag. Det har fået mange investorer til at vende rundt, så de ikke længere forventer yderligere rentenedsættelser i euroområdet.

I Nordea har vi også ændret vores renteprognose, så vi ikke længere forventer rentenedsættelse på ECB mødet i december. Dog mener vi, at der er mulighed for, at ECB sænker renten en lille smule yderligere i foråret 2020, men at det kommer til at afhænge af, hvordan den nye ECB-chef Christine Lagarde vurderer virkningerne af de negative renter. I givet fald forventer vi, at Nationalbanken følger efter ECB, og at de ledende renter i Danmark sænkes tilsvarende.

Der er således i den seneste tid sket en ændring i kommunikationen fra flere centralbanker omkring deres syn på effekterne af negative centralbankrenter, og det er en af de primære forklaringer på, at renterne er steget.

Figur 3: Fed har sat deres ledende rente ned tre gange. Nu signalerer Fed tænkepause.

Renteprognose

Kilde: Nordea Kredit

Moderate rentefald i de kommende måneder

Vi har tidligere argumenteret for, at de kraftige rentefald, der fandt sted i årets første otte måneder, var udtryk for en overreaktion, hvor markederne var for hurtige til indprise forventningen om en meget kraftig afmatning i den globale økonomi. Det samme gør sig gældende nu – bare med modsat fortegn.

Skybrud og stormflod banker på døren – sådan sikrer du dig

De seneste to-tre måneders kraftige rentestigninger har således efter vores vurdering været for kraftige, navnlig set i lyset af, at der i den periode ikke er sket en forbedring i de underliggende nøgletal for den globale økonomi - snarere tværtimod.

Set i det lys forventer vi, at de danske boligrenter vil falde en lille smule over de kommende måneder. For de korte renters vedkommende forventer vi, at rentefaldet vil blive trukket af ECB’s retorik, eftersom ECB på nuværende tispunkt ikke har nogen interesse i, at renterne stiger, da både vækst- og inflationsudsigterne for euroområdet stadig er under pres.

For de lange renters vedkommende forventer vi, at renterne vil blive trukket lidt ned som en konsekvens af den fortsat store usikkerhed omkring de globale vækstudsigter sammenholdt med effekterne fra det netop iværksatte opkøbsprogram fra ECB.

I vores nye renteprognose lægger vi derfor op til, at de danske renter står foran en periode, hvor de vil falde moderat tilbage i de kommende måneder, men at de fortsat vil holde et niveau, der er højere end det hidtidige lavpunkt fra starten af september.

Så de højere danske renter er med andre ord kommet for at blive, men de seneste måneders stigninger har trods alt været lidt for kraftige.

Kan du lide artiklen? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt og få lignende artikler i fremtiden.

Renteprognosen er udarbejdet den 13. november 2019.

Renteprognose

Kilde: Nordea Kredit