2019_10 Grundskylden stiger i halvdelen af alle kommuner i 2020

Lise Nytoft Bergmann Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit

Hver anden boligejer skal betale mere

Folketingets finansudvalg har godkendt Finansministeriets forslag til kommunernes økonomi for 2020, og det betyder, at reguleringsprocenten for beregning af grundskylden i 2020 nu ligger fast. Resultatet er, at grundskylden stiger med 5,8 pct. i 2020, og at husejerne i 48 ud af landets 98 kommuner har udsigt til en stigning, hvis man tager udgangspunkt i et gennemsnitligt hus.

Det er særligt husejere i og omkring hovedstaden, der får den største ekstraregning. På Frederiksberg har en gennemsnitlig husejer udsigt til at skulle betale 2.870 kr. mere i 2020, mens husejerne i Rudersdal, København, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Gentofte følger efter med stigninger på over 2.000 kr. De øvrige kommuner er vist i tabel 1.

Tabel 1: Forventet udvikling i grundskylden

1

2

3

Kilde: Nordea Kredit

Beregningerne bygger på en uændret grundskyldpromille. Grundskyldspromillen fastsættes af den enkelte kommune, og vælger en kommunalbestyrelse at ændre på promillesatsen, inden vi går ind i 2020, kan grundskylden stige eller falde mere end  forudsat her.

Disse boligkøbere bør vogte sig for de nye boligskatter

Boligejere i land- og yderkommunerne berøres også

Selv om den største regning rammer husejerne i hovedstaden, går boligejerne i landets yder- og landkommuner ikke fri. Eksempelvis vil en gennemsnitlig husejer i Odsherred skulle betale 550 kr. mere i 2020 end i 2019, mens boligejerne i Vordingborg og Kalundborg skal af med hhv. 520 og 490 kr. mere.

Figur 2: Grafisk illustration af den forventede udvikling i grundskyld

Figur 1

Kilde: Nordea Kredit

Faktaboks 1: Hvordan opgøres grundskylden?

Regningen til grundskyld udregnes som grundskyldspromillen ganget med grundens værdi.

Grundskyldspromillen fastsættes af kommunen og udgør mellem 16 og 34 promille.

Grundens værdi opgøres i øjeblikket som den seneste offentlige ejendomsvurdering (fra 2011), fratrukket 2,5 pct. Grundvurderingerne blev dog sat voldsomt op i 2011-vurderingerne, og eftersom grundskylden højst må stige med syv  pct. om året, beskattes mange boligejere stadig af et lavere beløb end den officielle grundværdi. Det beløb, som boligejerne i stedet beskattes af, kaldes ”beregningsgrundlaget for grundskylden” eller ”grundskatteloftsværdien”.

Boligejernes budget rammes ikke nu og her

Selv om grundskylden stiger ganske meget for nogle husejere, behøver de dog ikke at bekymre sig om budgettet lige nu. Ved boligskatteforliget i 2017 valgte politikerne nemlig at indføre en tvungen indefrysningsordning, således at eventuelle stigninger i grundskylden i perioden 2018-2020 indefryses. Derfor skal boligejerne stadig betale det samme i grundskyld i 2020, som de gør i dag – og i øvrigt har gjort siden 2017.

Boligejerne tvinges til at oparbejde skattegæld

Helt gratis er stigningen i grundskyld dog ikke. For selvom renten i sat til nul pct. i perioden 2018-2020, så skal pengene stadig betales tilbage senest den dag, hvor boligen bliver solgt.

Fra 2021 bliver indefrysningsordningen frivillig, og samtidigt ophører rentegarantien på de nul pct. Boligejerne vælger herefter selv, om de ønsker at betale den årlige stigning i boligskatterne med det samme, eller om den skal indefryses, til den dag boligen sælges.

Renten bliver fra 2021 fastsat på samme måde, som vi kender det fra pensionisternes indefrosne grundskyld. I 2019 ligger renten på 0,88 pct., men den dag boligrenterne igen begynder at stige, vil renten på de indefrosne boligskatter gøre det samme.

Renteprognose - boligejerne tager forskud på glæderne

Faktaboks 2: Hvordan fastsættes reguleringsprocenten

Reguleringsprocenten opgøres efter lov om kommunal ejendomsskat §1 stk. 3. Heraf fremgår det, at reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt tre pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre syv pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

 Reguleringsprocent grundskyld

Sidste år med det gamle system

I boligskatteforliget fra maj 2017 blev politikerne enige om, at boligejerne skulle beskattes efter de nye vurderinger fra 2021. Forventningen er, at de fleste husejerne vil få fastsat en højere grundvurdering end den eksisterende, der er fra 2011. Boligejerne behøver dog ikke at være bange for, at grundskylden eksploderer af den grund. Politikerne blev nemlig også enige om, at kommunerne ikke måtte tjene på overgangen til det nye system, hvorfor grundskyldspromillen vil blive fastsat til et nyt og lavere niveau, således at kommunekassen ikke påvirkes.

Der kan dog godt ske forskydninger mellem de enkelte boligejere i kommunen, således at nogle skal betale mere, mens andre skal betale mindre. Forventningen er, at særligt lejlighedsejerne i og omkring de store byer vil få fastsat en væsentligt højere grundværdi, og at de derfor kommer til at betale en relativt større del af den samlede regning til kommunen, når vi kommer ind i 2021.

Bliver den samlede regning til grundskyld og ejendomsværdiskat højere i 2021 end ved det eksisterende system, vil boligejeren dog få en skatterabat, så længe boligejeren selv bor i boligen. Til forskel fra indefrysningsordningen skal skatterabatten ikke tilbagebetales.

Artiklen er en del af nyhedsbrevet Nordea Kredit BoligNyt. Tilmeld dig her og få flere artikler om bolig- og rentemarkedet.