2019_10 Boligopsparing eller børneopsparing?

Christine Christine Gammelmark

Mange forældre vil gerne give deres børn et trygt økonomisk fundament. I denne artikel sammenligner vi derfor to af de mest udbredte opsparingsordninger – børneopsparingen og boligopsparingen.

Artiklen er en del af nyhedsbrevet Nordea Kredit BoligNyt. Tilmeld dig her og få flere artikler om bolig- og rentemarkedet.

Børneopsparing

Den klassiske børneopsparing er stadig en populær ordning hos forældre, der vil give deres børn en hjælpende hånd med på vejen. Der kan oprettes én ordning pr. barn, og der kan indskydes op til 6.000 kr. om året og maksimalt 72.000 kr. i hele opsparingsperioden. Den korteste opsparingsperiode er syv år.

En børneopsparing kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14 år og senest ved udgangen af det år, hvor barnet fylder 21 år.

Afkast fra eksempelvis renter, aktieudbytte eller lagerbeskattende investeringsbeviser er skattefrit. Dette kan være en fordel, hvis opsparingen bindes, indtil barnet er 21 år og derfor kan bruge hele sit frikort til SU eller arbejde.

Hos Nordea kan opsparingen placeres kontant eller i én af de tre ordninger; Børneopsparing Portefølje, Børneopsparing Depot eller Børneopsparing Pulje.

Fakta boks: Sådan kan du investere børneopsparingen

  • Med Børneopsparing Portefølje overlader du dine investeringer til vores eksperter, som holder øje med markedet hver eneste dag. Du skal blot fortælle os, hvor stor risiko du er villig til at løbe, og hvad din tidshorisont er, så finder vi den bedste mulige løsning for dig.
  • Med Børneopsparing Depot kan du frit investere gennem vores handelsplatform, Nordea Investor. Her kan du selv sammensætte din portefølje af danske værdipapirer som investeringsforeninger, aktier og obligationer.
  • Med Børneopsparing Pulje placeres dine investeringer i forskellige puljer af investeringer. Vi tilpasser den rette kombination af puljer efter din risikovillighed, så du slipper for selv at stå for det.


Vær opmærksom på at ikke alle banker tilbyder alle muligheder. Tjek derfor altid reglerne i det enkelte pengeinstitut.

Læs mere om mulighederne hos Nordea her.  

Boligopsparing

 En boligopsparing kan eksempelvis bruges til:

  • Udbetaling til en helårs- eller fritidsbolig.
  • Køb af en grund til opførelse af bolig.
  • Indskud eller depositum til en lejebolig.
  • Køb af en andel eller til omkostninger i forbindelse med købet.
  • Boligopsparingen kan også bruges til vedligeholdelse og forbedring af en bolig, uanset om du er ejer eller lejer - og uanset om du benytter håndværkere eller selv laver arbejdet.

Der skal indbetales mindst 250 kr. om måneden på en boligopsparing, mens den højeste indbetaling er 10.000 kr. om måneden. Det samlede indestående må ikke overskride 500.000 kr.

Der kan hæves fra opsparingen uden opsigelse, når blot pengene benyttes til køb af bolig eller til boligrelaterede køb. Har man sparet op på boligopsparingen, slipper man desuden for at betale oprettelsesomkostninger til banken ved optagelse af et boliglån på op til fem gange opsparingen – dog højst 500.000 kr. Disse omkostninger dækker over stiftelsesprovision, etableringsgebyr og tinglysningsgebyr, som normalt løber op i omegnen af 10.000 kr., men varierer med boliglånets størrelse. Denne fritagelse gælder ikke for Nordea Prioritet og Nordea Andel.

Så meget koster det at købe ejerbolig

Hæves der penge til andre formål end ovennævnte, skal beløbet opsiges med et varsel på seks måneder. I modsat fald skal der betales en dekort på 0,5 pct. af det hævede beløb.

Børneopsparing eller boligopsparing

Hvilken af de opsparingsformer kan så bedst betale sig? Det afhænger blandt andet af forældrenes rådighedsbeløb. Der kan indbetales flere penge på boligopsparingen, men til gengæld er renten lavere end på børneopsparingen.

Herunder finder du to regneeksempler, som begge tager udgangspunkt i en kontant placering med de nuværende renter (nominel årlig rente pct.) på henholdsvis 0,05 pct. for boligopsparingen og 0,25 pct. for børneopsparingen. Der tages ikke højde for inflation.

Scenarie 1:
Her indbetales der 1.200 kr. om året i henholdsvis 18 og 21 år.

Årlig indbetaling på 1.200 kr.

1

Kilde: Nordea Kredit

I dette scenarie kommer børneopsparingen bedst ud med en ekstra rente på 373 kr. efter 18 år – stigende til 514 kr. efter 21 år. Når forskellen ikke er større, skyldes det dels den forholdsvis beskedne opsparing og dels den begrænsede forskel i rente.

Scenarie 2:
Vi antager nu, at der i stedet indbetales 3.000 kr. om året i henholdsvis 18 og 21 år.

Årlig indbetaling på 3.000 kr.

2

Kilde: Nordea Kredit

Efter 18 år er gevinsten på børneopsparingen 933 kr. højere end på boligopsparingen, og efter 21 år er forskellen vokset til 1.284 kr.

Herunder har vi opsummeret nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved de to opsparingsformer.

Bolig eller børne

De unge bliver senere boligejere - og det koster