2019_09 Igen har boligejere med F1-, F3, og F5-lån udsigt til rentefald

Forventning om en rekordlav rente på den kommende aktion over rentetilpasningslån

Boligrenterne er trykket i bund og i Nordea Kredit forventer man, at det lave niveau fortsætter hen i 2020. Holder prognosen stik, vil mange boligejere med rentetilpasningslån få en lavere ydelse på deres realkreditlån, hvilket kommer pengepungen til gode.

Den 1. januar 2020 skal en række boligejere have ny rente på deres F1-, F3- eller F5-lån. Auktionen over de bagvedliggende obligationer afholdes traditionelt i november, og de nuværende lave renter kombineret med forventningerne til fremtiden tyder på et godt resultat for boligejerne, forklarer boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann:

”Renten har oplevet kraftige fald i 2019, og vi forventer, at det lave niveau fortsætter i de kommende måneder. Ved den næste rentetilpasningsauktion i november forventer vi derfor, at både F3- og F5-renten sætter ny bundrekord i Nordea Kredit, når man sammenligner med tidligere auktioner afholdt på denne tid af året. Det svarer til et renteniveau for både F1-, F3- og F5-lånet, som mere eller mindre matcher auktionen afholdt i august 2019,” siger hun og supplerer:

”Får vi ret i vores prognose, kan boligejerne se frem til en lavere ydelse på deres boliglån i det eller de kommende år og dermed flere penge til sig selv.”

Auktionen over rentetilpasningslån er slut - se resultaterne

Renteprognose for F5-lån og anbefalinger

I Nordea kredit forventer man, at F5-renten ender i omegnen af -0,40 pct. ved den kommende auktion. Den seneste rekord for et F5-lån i Nordea Kredit stammer fra oktober 2019, hvor renten blev fastsat til -0,51 pct.

De boligejere, der skal have ny rente på deres F5-lån den 1 januar, har i dag en rente på 0,63 pct. I januar 2015, hvor de pågældende boligejere fik ny rente sidste gang, var renteniveauet nemlig noget højere end i dag.

Tabel 1: Forventninger til refinansieringen i november og konsekvenser for et lån på 1 mio. kr.

Rentetilpasningslån

Rentetilpasningslån

Kilde: Nordea Kredit

”Tager man udgangspunk i et F5-lån på 1 mio. kr. med afdrag og en restløbetid på 25 år, der skal have ny rente den 1. januar, så ligger renten i dag på 0,63 pct., og den månedlige ydelse efter skat er på 3.300 kr. Holder vores renteprognose stik, vil renten falde til omkring -0,40 pct. og den månedlige ydelse til 3.170 kr. Det svarer til en besparelse på 130 kr. om måneden. Samtidig stiger afdraget fra 2.600 kr. til 2.960 kr., altså med 360 kr. om måneden pr. lånt million,” siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

”Er lånet uden afdrag, falder den månedlige ydelse med 570 kr. efter skat.”

I Nordea kredit anbefaler man, at boligejerne med F5-lån beholder deres lån, med mindre de forventer at flytte eller opsige deres lån inden for den nærmeste fremtid.

Renteprognose - boligejerne tager forskud på glæderne

Renteprognose for F3-lån og anbefalinger

Den nuværende renterekord for F3-lånet i Nordea kredit stammer fra oktober 2019, hvor F3-renten blev fastsat til -0,58 pct. De boligejere, der skal have ny rente på deres lån den 1. januar, har dog i øjeblikket en rente på 0,13 pct. Hvis renten ender i omegnen af de -0,50 pct., som Nordea kredits prognose lyder på til november, vil renteniveauet således nærme sig den tidligere bundrekord.

Tabel 2: Forventninger til refinansieringen i november og konsekvenser for et lån på 1 mio. kr.

Rentetilpasningslån

Rentetilpasningslån

Kilde: Nordea Kredit

”Vi forventer, at boligejerne med F3-lån vil få fastsat en lavere rente end den, de betaler i dag. Konkret forventer vi, at F3-renten ender i omegnen af -0,50 pct., og får vi ret i vores prognose, vil det presse den månedlige ydelse efter skat ned med ca. 80 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag. Dertil kommer, at afdraget forventes at stige med 240 kr.,” siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

”Hvis lånet er uden afdrag, forventer vi, at ydelsen efter skat vil falde med omkring 350 kr. pr. lånet million.”

Boligøkonomen anbefaler, at boligejerne med F3-lpn holder fast i deres lån, med mindre de tror på kraftigt stigende renter. I det tilfælde bør boligejerne overveje at skifte F3-lånet ud med et F5-lån, eller at omlægge lånet til et fastforrentet lån. Det koster 500 kr. at skifte et F3-lån til et F5-lån, mens det kræver en omlægning, at bytte rentetilpasningslånet ud med et fastforrentet lån.

Boligrenterne er banket i bund - hvorfor?

Renteprognose for F1-lån og anbefalinger

Nordea Kredit forventer, at F1-renten lander i omegnen af -0,50 pct. på den kommende auktion til november. Det er lavere end den seneste rekord i Nordea Kredit fra oktober 2019, hvor F1-renten endte på -0,43 pct. Hvis renteprognosen holder stik, vil det således være den laveste F1-rente nogensinde i Nordea Kredit.

Tabel 3: Forventninger til refinansieringen i november og konsekvenser for et lån på 1 mio. kr.

Rentetilpasnignslån

Rentetilpasningslån

Kilde: Nordea Kredit

”Hvis vi får ret i vores renteprognose, og F1-renten ender på -0,50 pct., vil den månedlige ydelse efter skat falde med 40 kr., hvis lånet er med afdrag og med 200 kr., hvis lånet er uden afdrag,” siger Lise Nytoft Bergmann, og påpeger, at afdraget vil stige med 150 kr.

”Det er en pæn besparelse, som forstærkes af, at boligejerne får endnu et år med meget lave renter,” siger hun.

Vi anbefaler, at boligejerne med F1-lån omlægger til et F3- eller F5-lån ved den kommende auktion, med mindre familien går med flytteplaner eller tror på yderligere faldende renter. Det koster et gebyr på 500 kr. at ændre på antallet af år mellem refinansieringerne.

Artiklen er en del af vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt - du kan tilmelde dig her, hvis du er interesseret i andre artikler om bolig- og rentemarkedet.

Tidsfrister og praktiske råd

Er du som boligejer tilfreds med dit nuværende lån, behøver du ikke foretage dig noget, da lånet automatisk refinansieres.

Ønsker du at omlægge dit lån, rentesikre eller ændre på antallet af år mellem refinansieringerne, skal du reagere senest den 31. oktober 2019, dog den 30. oktober 2019 i eBolig.

Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os inden den 4. oktober 2019.