2019_05 7 ud af 10 danskere vil helst bo i ejerbolig

Christine Christine Gammelmark

Syv ud af ti danskere vil helst bo i ejerbolig, og boligformen er lige så populær hos de unge, som den er hos de ældre. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Nordea Kredit i samarbejde med YouGov.

1.082 danskere over 18 år, fordelt på 542 kvinder og 540 mænd, har deltaget i undersøgelsen.

69 pct. af vores testpersoner foretrækker ejerboligen som boligtype frem for alt andet. Blot 6 pct. foretrækker andelsbolig og 16 pct. foretrækker lejebolig. Tendensen er gældende for alle aldersgrupper uanset køn, men specielt unge ønsker at investere i en ejerbolig, hvor alternative boligformer bliver mere attraktive for personer i alderen 40 år og op efter.  

Så meget koster det at købe ejerbolig

Figur 1: Fortrukken boligtype, hvis valget stod frit for

7 ud af 10 danskere

Par foretrækker i højere grad ejerbolig

Resultaterne viser, at specielt personer som er samboende eller gift med eller uden børn i højere grad ønsker at bo i ejerbolig. Singler, enlige eller ikke samboende er mere villige til at bo til leje. Samtidigt foretrækker størstedelen stadig ejerboligtypen uanset livssituation, og den enkeltes uddannelse har heller ingen påvirkning, da både en kort- og lang videregående uddannelse vælger ejerboligen frem for de andre boligtyper.

Førstegangskøber – sådan får du råd til en fed ejerbolig

Derimod har indkomsten betydning. Personer med en årsindtægt på 400.000 kr. eller derover foretrækker i højere grad at købe ejerbolig end personer med en lavere indtægt.

Kvinder har ikke råd til at købe drømmeboligen og mænd er bange for at tabe penge

Omtrent halvdelen af undersøgelsens respondenter er allerede bosiddende i en ejerbolig. Af de resterende mener ca. 50 pct., at de ikke har råd til at købe en ejerbolig, hvorfor de på nuværende tidspunkt bor på anden vis. En lille del oplyser, at de er i gang med at spare sammen til at købe deres første ejerbolig. Så hvad er det, folk frygter, som holder dem væk fra ejerboligmarkedet?

Generelt viser fordelingen, at det er kvinder, som oplever, at de ikke har råd til en ejerbolig, mens mænd er bange for at tabe penge. Det er hovedsageligt aldersgruppen 40-54 år, som er mest bekymret for at tabe penge, mens de unge og ældre ikke frygter for at tabe penge ved køb af ejerbolig. Den primære årsag kan være, at aldersgruppen 40-54 år var førstegangskøbere lige inden finanskrisen, hvorfor der stadig ses en frygt. Går man på regionsniveau, er det primært sjællænderne, som er bange for at tabe penge, hvilket er årsagen til, at de ikke bor i en ejerbolig. De har altså stadig boligboblen i frisk erindring, og det holder dem tilbage.

De unge bliver senere boligejere - og det koster

Optimismen om fremtiden på boligmarkedet er høj, og frygten for faldende priser og stigende boligrenter er ikke noget, som giver anledning til urolige nætter. Arbejdsløshed opleves som den største fare, for at boligudgifterne kan blive svære at betale. Denne frygt gælder for hele den arbejdsdygtige gruppe. I Region Midtjylland anses personlige forhold såsom skilsmisse, alvorlig sygdom eller lignende desuden også som væsentlig for at kunne betale boligudgifterne.

Størrelsen på boliggælden afhænger af indkomst og familiesituation

Ser man nærmere på boligejernes finansiering af deres ejerboliger ses det, at 85 pct. har lån i deres ejerbolig uafhængig af køn. Derimod ses en sammenhæng mellem gæld og alder – jo ældre man er, jo større sandsynlighed er der for, at man er gældfri. Personer som har passeret 50 år, har typisk en lavere gæld sammenlignet med yngre. Derudover har personer, som er gift/samboende med børn, en tendens til at have en højere gæld sammenlignet med enlige.

Ser man på regionsniveau, er der stor sammenhæng mellem region og størrelsen på lån. Folk med ejerboliger i Hovedstadsområdet har større gæld end folk med ejerboliger i fx Nordjylland. Dette kan forklares ved boligpriserne i de pågældende regioner, som er noget højere i Hovedstadsområdet sammenlignet med Nordjylland. Folk er nødsaget til at ”grave” en del dybere for at komme ind på ejerboligmarkedet i Hovedstadsområdet.

Få flere artikler om bolig- og rentemarkedet ved at tilmelde dig Nordea Kredit BoligNyt - herunder også tips og tricks til dit boliglån

Personer med højere indkomst udviser større økonomisk forståelse

Positivt kan det siges, at de fleste, som har et boliglån, kender til renten på det. Dog udviser personer med højere indtægt en større forståelse for renten end personer med lavere indkomster. Fælles er lysten til at afdrage på boliglånet, som er høj blandt boligejerne. 42 pct.  af undersøgelsens deltagere, som har lån i deres ejerbolig, har fast rente med afdrag, og 21 pct. har variabel rente med afdrag. Det er primært folk med højere indtægter, som vælger variabel rente med afdrag, og det kan forklares med, at deres økonomi ofte kan rumme større udsving på boligmarkedet.

Hvilke regler skal opfyldes for at få et boliglån?

Boligejernes interesse for at komme i gang med at afdrage på deres gæld er et forholdsvist nyt fænomen. Siden efteråret 2012 har stadigt flere boligejere valgt afdragsfriheden fra. Det er overordnet set positivt, at flere boligejere ønsker at afdrage. Afdragene polstrer boligejernes økonomi og gør dem mindre udsatte over for udsving på bolig- og rentemarkedet i deres privatøkonomi som helhed. Der er flere forklaringer på den store stigning i de fastforrentede lån. De nye God Skik regler, der blev implementeret i starten af 2018 betyder, at nogle boligejere tvinges til at vælge fast rente, mens renteudviklingen har fået andre boligejere til frivilligt at bevæge sig over i de fastforrentede lån.

Figur 2: Valget af boliglån afhængig af indtægt

7 ud af 10 danskere

Boligejere har styr på økonomien

Afslutningsvis kan man sige, at boligejernes betalingsevne er i top - der er få, som har problemer med at betale boligydelserne, og der skal relativt meget til, før dette bliver et problem for boligejerne. Man kan altså konkludere, at boligejerne oplever, at de har godt styr på budgettet, og der skal relativt høje rentestigninger til, for at det vil sætte sit præg på boligejernes dagligdag, når de selv skal sige det. Således er næsten 2/3 af deltagerne enige om, at det ikke vil have den store effekt på deres levevis, selv om husstandens boliglån fx stiger med 3 pct.-point.

Figur 3: Hvordan vil du have det, hvis renten på din husstands boliglån stiger med 3%-point?

7 ud af 10 danskere

Få flere artikler med relevans for boligejere ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev Nordea Kredit BoligNyt lige her.