2019_02 Hvorfor ikke betale lidt mere om måneden?

20 eller 30 år

Tilbagebetaling af realkreditlån med fast rente strækkes ofte over 30 år – og det giver en række fordele:

- Lav månedlig betaling
- Høj rentefølsomhed, som fx giver mulighed for favorabel indfrielse af lånet, hvis renten stiger

Men er der plads i budgettet, er det værd at overveje, om ikke lidt af den plads skulle bruges til en højere månedlig betaling. Det betyder nemlig, at du hurtigere får tilbagebetalt lånet – og at du samlet betaler mindre i både rente og bidrag.

Renten er på et historisk lavt nievau - men hvor længe? Læs Nordeas vurdering her.

Jesper Bærentsen, økonomi Nordea Kredit Jesper Bærentzen, Nordea Kredit

Et eksempel – 80 pct. belåning, ejendomsværdi 2,5 mio. kr.

Bag et almindeligt realkreditlån ligger obligationer, som typisk har en løbetid, der svarer til lånets løbetid. Kursen på 20-årige obligationer vil som regel være højere end på en tilsvarende obligation med 30 års løbetid. I øjeblikket ligger obligationen, der har en rente på 1,5 pct. og en løbetid på 30 år, i kurs 96,3, mens obligationen, der har en rente på 1,5 pct. og en løbetid på 20 år, ligger over kurs 100, og derfor er lukket. At den er lukket vil sige, at realkreditinstitutterne ikke længere udsteder lånetilbud i den til boligejere og boligkøbere, der ønsker et nyt lån. I stedet for tilbydes lån baseret på 20-årige obligationer med en rente på 1 pct., som aktuelt ligger i kurs 96,1.

Kursforskellen er lille og svarer til beskedne 5.000 kr. i lånets hovedstol, som det fremgår af tabel 1. Den månedlige nettoydelse på det 20-årige lån er 2.630 kr. højere end på det 30-årige lån, men til gengæld betales lånet også meget hurtigere tilbage.

Den hurtigere tilbagebetaling betyder, at du i løbet af de første 10 år betaler 91.000 kr. mindre i rente og bidrag end på det 30-årige lån.

Efter 10 år er restgælden på det 20-årige lån 1.093.000 kr., mens restgælden på det 30-årige lån udgør 1.486.000 kr. – en forskel på næsten 400.000 kr.

Ved at vælge lånet med 20 års løbetid fremfor lånet med 30 års løbetid, har man dermed i den tiårige periode merbetalt 308.000 kr., men skåret hele 393.000 kr. af gælden.

Tabel 1: 30- hhv. 20-årigt lån. 80 pct. belåning og en ejendomsværdi på 2,5 mio. kr.

30- hhv. 20-årigt lån
Kilde: Nordea Kredit

 

Et 20-årigt lån sætter altså fart på opsparingen i din bolig og sikrer hurtigere robusthed og økonomisk råderum – et råderum, som det kan være en god idé at få på plads i god tid, før man nærmer sig pensionsalderen.
 

Men er der så slet ingen ulemper ved et 20-årigt lån med fast rente?

Jo - rentefølsomheden på 20-årige obligationer er mindre end på tilsvarende 30-årige obligationer.

Det betyder, at kursen ikke falder så meget ved rentestigning, og at dine muligheder for at skære af restgælden dermed bliver mindre.

Hvad har historisk set været billigst - Kort Rente-lån eller F1-lån? Læs vores analyse her.
 

Kan man sætte mere fart på tilbagebetalingen?

Hvis rentefølsomhed, konverteringsmuligheder og friværdibeskyttelse spiller en mindre rolle, kan rentetilpasningslånet være en mulighed.

Den aktuelt meget lave rente betyder, at fordelene i form af hurtigere afvikling bliver større ved valg af et rentetilpasningslån.

Ved at vælge et rentetilpasningslån F5 med 20 års løbetid fremfor lånet med fast rente og 30 års løbetid, har man i den tiårige periode merbetalt 228.000 kr., men skåret hele 475.000 kr. af gælden.
 

Tabel 2: Fastforrentet lån hhv. F5-lån med løbetid på 30 hhv. 20 år. 80 pct. belåning og ejendomsværdi på 2,5 mio. kr.

Tabel 2: Fastforrentet lån hhv. F5-lån med løbetid på 30 hhv. 20 år. 80 pct. belåning og ejendomsværdi på 2,5 mio. kr.
Kilde: Nordea Kredit

 

Tilmeld dig Nordea Kredit BoligNyt og hold dig opdateret på bolig- og rentemarkederne.