2018_12 Rentetilpasningslån - nogen slipper billigere, andre skal betale mere

Faktaboks 1: Resultater fra auktionen

Fastsatte renter:
F1-rente = -0,14 pct.
F3-rente =  0,09 pct.
F5-rente =  0,42 pct.

Renten er beregnet for et lån med en løbetid på 30 år, og resultaterne vedrører boligejere, der skal have ny rente på deres lån den 1. januar 2019.

Boligejerne får endnu ét eller flere år med lav rente

Nordea Kredit har netop afsluttet årets tredje og sidste auktion over de obligationer, der ligger bag de populære rentetilpasningslån. Resultatet har betydning for de boligejere, der skal have ny rente på deres rentetilpasningslån den 1. januar 2019.

Ved den netop afsluttede auktion i slutningen af november blev F1-renten fastsat til -0,14 pct., F3-renten til 0,09 pct. og F5-renten til 0,42 pct. Og ifølge chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit kan boligejerne være godt tilfredse:

”Der er ikke sat nogen nye renterekorder på auktionen. Men alene det faktum, at boligejerne får endnu ét eller flere år med en meget lav rente på deres lån, og dermed også en forholdsvis lille ydelse, er rigtig glædeligt. I Nordea Kredit er vi i hvert fald godt tilfredse med resultatet”.

160.000 boligejere risikerer skattesmæk

Boligejere med F1-lån skal betale en lidt højere ydelse i 2019

Boligejere med F1-lån har udsigt til en lille stigning i den månedlige ydelse. Det skyldes, at renten er en smule højere nu end på samme tid sidste år. I kroner og øre har det dog ikke den store betydning for boligejerne, mener Nordea Kredits boligøkonom:

”For ét år siden blev F1-renten fastsat til -0,24 pct., mens den ved den netop afsluttede auktion endte på -0,14 pct. Det betyder, at boligejerne får en højere månedlig ydelse i 2019 sammenlignet med 2018, men da stigningen er minimal, og da renten fortsat er utroligt lav i en historisk sammenhæng, er der alligevel tale om en god nyhed”, siger Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:

”Hvis man tager udgangspunkt i et F1-lån på 1 mio. kr. med afdrag, så betaler man i dag en månedlig ydelse efter skat på 3.480 kr. I 2019 stiger ydelsen til 3.490 kr., dvs. med 10 kr. om måneden pr. lånt million. Samtidigt falder det månedlige afdrag fra 2.980 kr. i 2018 til 2.930 kr. i 2019, dvs. med 50 kr. Det er beløb, der er til at overskue for langt de fleste boligejere”.

Er der tale om et F1-lån på 1 mio. kr. uden afdrag, stiger den månedlige ydelse med 60 kr.
 

Tabel 1 og 2
 

Figur 1: Historisk fastsatte renter på F1-lån

Boligejere med rentetilpasningslån har fået ny rente

 

Boligejere med F3-lån har udsigt til en lidt lavere ydelse

For tre år siden blev F3-renten fastsat til 0,33 pct. Ved den netop afsluttede auktion endte den på 0,09 pct. Det betyder, at boligejere med F3-lån har udsigt til en lidt lavere ydelse i det kommende år.

”Hvis der er tale om et F3-lån med afdrag på 1 mio. kr., så falder den månedlige ydelse efter skat med ca. 40 kr. i 2019, mens afdraget stiger med 100 kr. Er lånet uden afdrag, så falder ydelsen med ca. 130 kr.”, fortæller Lise Nytoft Bergmann og supplerer:

”Boligejere med F3-lån får en lille besparelse i 2019, eftersom renten er faldet en lille smule de seneste år. Der er ikke tale om nogen ny renterekord, men overordnet set hører en rente på 0,09 pct. bestemt til i godteposen snarere end skraldeposen”.

Tabel 3 og 4

Figur 2: Historisk fastsatte renter på F3-lån

Boligejere med rentetilpasningslån har fået ny rente

 

Boligejere med F5-lån får den største besparelse

Det er fem år siden, at boligejere med F5-lån, der skal have ny rente den 1. januar 2019, fik fastsat deres rente sidste gang, og i den periode er renten sivet gradvist længere ned. Derfor har boligejere med F5-lån udsigt til et tydeligt fald i den månedlige ydelse.

”Hvis lånet er på 1 mio. kr., og boligejeren betaler afdrag, så falder den månedlige ydelse efter skat med 150 kr., mens afdraget stiger med 350 kr. Er lånet uden afdrag, slipper boligejeren 500 kr. billigere hver måned. Er der tale om et stort lån, er det bestemt en besparelse, der er til at tage og føle på, og mange boligejere med F5-lån vil derfor opleve, at de får flere penge til dem selv i det nye år”, siger Lise Nytoft Bergmann.

F5-lån