2018_10 De unge bliver senere boligejere - og det koster

Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann

Danske unge er hurtigere til at flytte hjemmefra – men de flytter ikke i ejerbolig

De danske unge er hurtige til at flytte hjemmefra. Pigerne flytter før drengene, men i gennemsnit er de unge 21 år, når de forlader 'reden'. Det er ifølge Eurostat den næstlaveste alder i Europa kun overgået af svenskerne. I flere sydeuropæiske lande er de unge omkring de 30 år, før de gør det samme.

Men på trods af de unges iver efter at komme hjemmefra, er der der færre, der flytter i ejerbolig end tidligere. Og spørger man boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann, er det noget, der koster:

”Hvis man køber en ejerbolig til 2 mio. kr., vil man afdrage 500.000-600.000 kr. de første 10 år, afhængig af hvilken låntype man vælger. Desuden vil de fleste opleve, at boligen stiger i værdi. Hvis man ser på formuen, er det derfor ikke lige meget, hvornår man kommer ind på boligmarkedet. Jo før, jo bedre”.

Regn på hvad det koster at låne til køb af ejerbolig

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er enig i den betragtning og tilføjer:

”Der koster normalt mere at bo i en ejerbolig end en lejebolig, og derfor vil mange unge have mulighed for at spare op ved siden af, hvis de bor til leje. Men vi ser ofte, at det er nemmere at spare op, når det sker automatisk i form af afdrag på huslånet, end når de unge mennesker selv skal huske at lægge penge til side, og siden hen også huske ikke at bruge dem, når der kommer en ny iPhone eller en spændende rejsemulighed”.
 

Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea, Ann Lehmann Erichsen

Det har økonomiske konsekvenser, når man udskyder ejerskabet

En ny måling, som Nordea har foretaget i samarbejde med YouGov med over 1.000 respondenter, viser, at kun 3 ud af 10 unge bor i ejerbolig, når de er sidst i 20’erne. For 30 år siden var tallet dobbelt så stort.

Skal voksne børn betale for at bo hjemme?

Det betyder, at de unge kommer senere ind på ejerboligmarkedet, og med mindre de er meget disciplinerede, og selv husker at spare op ved siden af huslejen, betyder det, at der går flere år, før de får opbygget den samme formue eller friværdi som deres forældre, der var hurtigere til at købe ejerbolig. Det kan have betydning for, hvor meget gæld de har, den dag de går på pension, mener Lise Nytoft Bergmann.

”De sidste 40 år er de unge blevet ca. 10 år ældre, før de køber ejerbolig. Men samtidigt bliver de ældre boligejere i deres bolig i flere år end tidligere, og derfor kan man sige, at man kommer senere ind på boligmarkedet, men man kommer også senere ud, siger Lise Nytoft Bergmann, og Ann Lehmann Erichsen supplerer:

Læs flere artikler om boligmarkedet i Nordea Kredit BoligNyt lige her.

”Man kan ikke sige, at ejerboligen er blevet mindre populær de senere år, men førstegangskøbernes alder har betydning for gældens størrelse, når man går på pension. De seneste år er pensionsalderen dog også steget, og mange unge mennesker kan forvente, at de skal fortsætte på arbejdsmarkedet til de er mindst 70 år. Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før det var mere normalt at gå i starten af 60’erne. Derfor kan gælden sagtens ende med at være lige så lav som tidligere, når man nærmer sig pensionsalderen. Men man kan være bekymret for dem, der ikke kan holde til at arbejde, til de når den nye og højere pensionsalder. De kan komme i klemme”.

Økonomernes bekymring går derfor ikke på, at der er sket en forskydning af den periode, hvor man bor i ejerbolig, men mere på, at det måske ikke er alle, der vil være i stand til at arbejde, til de er over 70. Og i det tilfælde er det altså ikke lige meget, hvornår man er blevet boligejer. Både fordi ejerboligen er en investering, der normalt stiger i værdi over årene, og fordi gældens størrelse hænger sammen med antallet af år, man har ejet boligen. Boligejere, der har boet i deres bolig i mange år, har således i gennemsnit en lavere belåningsgrad end boligejere, der har boet i deres bolig i kortere tid.

FAKTABOKS: SÅDAN BOR DE UNGE

Ca. 19 pct. af de unge danskere i 20’erne bor i ejer- eller andelsbolig. Ca. 9 pct. bor hjemme hos deres forældre, 7 pct. bor på kollegie, og de resterende 64 pct. bor til leje eller tilsvarende.

De fleste unge betaler et sted mellem 2.000 og 5.000 kr. for at bo inkl. udgiften til vand og varme. Men der er flere der betaler mere, end der betaler mindre. Bor den unge sammen med andre vedrører udgiften kun den unges egen andel. 16 pct. betaler et højere beløb end de 5.000 kr. Dertil kommer, at næsten 30 pct. af de unge mennesker ikke kender, der nøjagtige udgifter til at bo.

Hver anden ung i 20’erne får penge eller støtte af mor og far til udgifter, som forældrene betaler for dem. Forældrenes er mere villig til at hjælpe, hvis den unge bor hjemme eller på kollegie, mens unge i ejerbolig i højere grad klarer sig selv.

Læs mere om, hvilke regninger mor og far typisk betaler for de unge. 
 

Kilde: Nordea og YouGov

Hvorfor køber de unge senere ejerbolig?

I dag bor 57 pct. af alle danskere ifølge Danmarks Statistik i ejerbolig. I 1981 lå andelen på 63 pct. Blandt de unge er faldet dog større. I 1981 boede 58 pct. af de 25-29-årige i ejerbolig, mens andelen i dag ligger på 28 pct.

Det store fald skal ifølge Lise Nytoft Bergmann og Ann Lehmann ikke forklares med, at de unge ikke længere ønsker at eje deres egen bolig, men snarere at vores livsstil har ændret sig.- Økonomerne nævner bl.a. følgende faktorer, der kan forklare den faldende ejerandel:

  • Urbanisering
    De unge vil gerne bo i byen, og eftersom der ikke er nær så mange ejerboliger i byen som i provinsen, er det naturligt, at ejerandelen falder

     
  • Forældrekøb
    Flere forældre køber bolig til deres børn, og i modsætning til ungdoms- og kollegieboliger kan de unge ofte få lov at blive i den forældrekøbte bolig efter endt uddannelse. Samtidigt vokser de unge ikke nær så hurtigt ud af den forældrekøbte lejlighed, som et lejet værelse i en delelejlighed. De forældrekøbte boliger består nemlig ofte af to eller flere værelser. De unges behov og incitament til at købe ejerbolig er derfor ikke nær så stort som tidligere

     
  • Børn
    Mange begynder at tænke på hus og have, når de får børn. Og eftersom vi får børn stadig senere, er vi også ældre, når vi flytter ud af byen

     
  • Uddannelse
    Flere vælger i dag en lang uddannelse, og SU’en er normalt ikke stor nok til, at man kan blive kreditgodkendt til en ejerbolig
     
  • Regulering
    Kreditvurderingen er blevet strammet de seneste år. I dag skal man stille med en udbetaling på 5 pct., når man køber ejerbolig, og har man brug for et stort lån i forhold til husstandsindkomsten, kan man ikke længere vælge de billigste låntyper. Det kan udskyde tidspunktet, for hvornår man køber ejerbolig, yderligere i de kommende år

     

Tilmeld dig Nordea Kredit BoligNyt og få nyheder om boligmarkedet og tips og tricks til din boligfinansiering