2018_08 Boligejerne tvinges til at oparbejde skattegæld

Indefrossen grundskyld 2018-2020

Indefrossen grundskyld 2018-2020 Sjælland

Indefrossen grundskyld 2018-2020 Fyn og Jylland

Beregningen viser den samlede indefrosne grundskyld i perioden 2018-2020 for en gennemsnitlig husejer i alle kommuner. Der er tale om gennemsnitstal, og beregningen vil derfor se anderledes ud i det konkrete tilfælde.

Boligejerne tvinges til at oparbejde skattegæld

Hvis man hører til de boligejere, der foretrækker at svare enhver sit hurtigst muligt, bliver de næste år ikke særligt sjove. I boligskatteforliget fra foråret 2017 besluttede politikerne nemlig at indefryse eventuelle stigninger i boligskatterne i 2018-2020, og derfor skylder mange boligejere allerede nu penge til SKAT. I nogle tilfælde uden at de selv er opmærksom på det. Gælden skal betales tilbage på et senere tidspunkt, men hvis man husker at få det gjort ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2021, kan det gøres rentefrit.
 

Ingen boligejere skal beskattes ud af deres hjem

Et vigtigt mantra fra boligskatteforliget fra 2017 var, at boligejerne ikke længere skulle være bange for at blive beskattet ud af deres hjem, som følge af en kontinuerlig stigning i de årlige boligskatter. Derfor indgik forligspartier en aftale om, at alle boligejere skulle kunne indefryse eventuelle stigninger i deres boligskatter, til den dag boligen sælges.

Ordningen betyder med andre ord, at boligejerne kan kigge på deres samlede regning til boligskatter i 2017 i forvisning om, at det opkrævede beløb ikke bliver højere, så længe de selv ejer boligen.

Havde man derfor en samlet regning til boligskatter på 20.000 kr. i 2017, vil det også være det beløb, man skal have op af lommen fremadrettet, uanset om boligskatterne fx er steget til 21.000 kr. i 2018 og 22.000 kr. i 2019. I stedet vil stigningen på de 1.000 kr. fra 2018 (21.000 kr. – 20.000 kr.) og de 2.000 kr. fra 2019 (22.000 kr. – 20.000 kr.) blive indefrosset.

I perioden 2018-2020 er der tale om en tvungen ordning, som boligejerne ikke kan fravælge, selv om de har penge stående på kontoen og ikke bryder sig om at oparbejde gæld, mens der fra 2021 og frem er tale om en frivillig ordning, der kan fravælges. 
 

Ingen økonomiske konsekvenser i 2018-2020 – men husk at spare op

Den tvungne indefrysning får ikke nødvendigvis nogen økonomiske konsekvenser for boligejerne. I 2018-2020 er renten nemlig sat til 0 pct., så hvis boligejerne husker at spare op undervejs, kan de hurtigt indfri gælden ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2021.

Når politikerne har valgt at gøre indefrysningen obligatorisk for alle, skal det formentlig forklares med, at SKAT ikke har været i stand til at håndtere en tilvalgsordning med så kort varsel. Derfor kan man sige, at nogle boligejere straffes for at andre boligejere kan få ro på budgettet. Men eftersom de berørte boligejere kan helgradere sig mod at oparbejde gæld ved selv at sætte penge til side, og eftersom de stigende skatter har været en stor udfordring for nogle af de hårdest ramte boligejere, synes løsningen rimelig.
 

Fra 2021 begynder der at løbe renter på gælden

Fra 2021 bliver indefrysningsordningen frivillig, og samtidigt ophører rentegarantien på de 0 pct. Boligejerne vælger herefter selv, om de ønsker at betale den årlige stigning i boligskatterne med det samme, eller om den skal indefryses, til den dag boligen sælges.

Renten bliver fastsat på samme måde, som vi kender det i dag fra pensionisternes indefrosne grundskyld, og udgør i øjeblikket 1 pct. Det er billigt, men den dag boligrenterne stiger, vil renten på de indefrosne boligskatter gøre det samme.
 

Gælden kan løbe op i 15.400 kr. i perioden 2018-2020

Der er stor forskel på, hvor stor indefrysningen ender med at blive. I 26 kommuner beskattes en gennemsnitlig boligejer allerede af den fulde værdi af deres grund, hvorfor boligejerne ikke kommer til at mærke noget til indefrysningen. I stedet vil boligejerne fortsat skulle betale præcis det samme beløb i 2018 som i 2017. I de resterende 72 kommuner vil en gennemsnitlig boligejer blive ramt af indefrysningen.

På landsplan skal en gennemsnitlig husejer betale en regning på 13.500 kr. i grundskyld i 2018 mod 12.600 kr. i 2017. Som følge af den nye indefrysningsordning vil husejeren dog fortsat modtage en opkrævning på de 12.600 kr. (fordelt på 2 rater) i 2018, mens stigningen på de 900 kr. (13.500 – 12.600 kr.) indefryses. I 2019 og 2020 stiger indefrysningen med yderligere godt 1.050 kr. om året, hvorfor den samlede indefrysning når op på 3.000 kr.

På Frederiksberg, som er den hårdest ramte kommune, bliver regningen noget højere. I 2018 skal en gennemsnitlig husejer betale 47.100 kr. i grundskyld mod 45.400 kr. i 2017, hvilket medfører en indefrysning på 1.750 kr. I 2019 stiger indefrysningen med yderligere 4.350 kr., og i 2020 med yderligere 7.100, hvis vi antager, at grundskylden stiger med samme reguleringsprocent i 2020 som i 2019. Samlet set løber den tvungne indefrysning op i 13.200 kr.