2018_02 På vej mod højere renter

2017 var rekordernes år

2017 var kendetegnet ved adskillige renterekorder. F1-renten nåede ned på -0,24 pct., mens F3- og F5-renten dykkede til hhv. -0,12 pct. og 0,25 pct. Renten på de fastforrentede lån havde også pil ned, og i december 2017 måtte realkreditinstitutterne ligefrem åbne et nyt 30-årigt lån med en rente på bare 1,5 pct., fordi det 30-årige 2 pct. lån med afdrag lukkede.
 

Right

Nordea Kredits nyhedsbrev indeholder analyser og artikler med betydning for de danske boligejere

2018 vil byde på højere renter

Den seneste måned har vi set stigende renter, og Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, forventer, at de højere renter er kommet for at blive:

”Den seneste måned er de lange renter steget. Det er ikke i sig selv usædvanligt. Under de seneste 8 års rentefald, har vi ofte oplevet, at renterne har haft pil op i en periode for herefter at falde igen til et nyt og nogle gange lavere niveau, end det vi kom fra”, siger boligøkonomen og tilføjer:

”Derfor kan det virke usandsynligt at tro, at situationen er anderledes denne gang. Men når jeg kigger på både dansk, europæisk og amerikansk økonomi, er der fine tal over hele linjen, og derfor er det svært at forestille sig, at den økonomiske fremgang ikke vil slå igennem på renterne”.
 

Renteudvikling serie 2047 og 2050

Udsigt til moderate rentestigninger

Det er dog ikke de store rentestigninger, der blive tale om i den kommende tid, hvis Nordea Kredit får ret i sin renteprognose. Det skyldes, at investorerne allerede har reageret på udsigten til højere renter, hvorfor det ”værste” er overstået ifølge Lise Nytoft Bergmann:

”Når renterne stiger, så falder kursen på obligationerne, og det gør ondt på investorerne. De obligationer, der ligger bag de 30-årige fastforrentede lån, er endda meget kursfølsomme, og risikoen for kurstab er derfor stor. Af samme årsag er investorerne hurtige til at sælge ud, hvis de forventer stigende renter, for ikke at ende med aben. Processen kan hurtigt blive selvforstærkende, og det er det, vi har set den seneste måned, hvor alene forventningen om højere inflation har fået investorerne til at sælge ud. Det har presset kursen på de 30-årige obligationer ned med ca. 3,5 kurspoint”, forklarer boligøkonomen.

Af samme årsag mener Nordea Kredit også, at vi allerede har set den største del af rentestigningen i 2018:

”Vi forventer stort set uændrede renter i 2018, og først i 2019 tror vi, at renterne kommer til at stige yderligere. Får vi ret, vil kursen på de 30-årige fastforrentede lån falde med yderligere ca. 2,5 kurspoint i 2019, mens de korte renter vil stige med 0,3-0,5 %-point. For de lange renter vil det betyde, at den 30-årige 2,5 pct. obligation igen vil blive toneangivende, mens det for de korte renter vil betyde, at F3-renten stiger fra dagens niveau på ca. 0,1 pct. til ca. 0,5 pct., mens F5-renten vil stige fra ca. 0,6 pct. til ca. 1 pct.”, fortæller Lise Nytoft Bergmann og supplerer:
 

Det er stadig super billigt

”De seneste år har boligejerne kunnet vælge mellem, om deres boliglån skulle være super billigt eller super super billigt. Sådan forventer vi også, at det vil være i 2018 og 2019 - uden at vi dog af den grund kommer til at se flere rekorder. Men det er værd at huske på, at selv om vi forventer lave renter i lang tid fremover, er ”lang tid” ikke det samme som ”evigt”, og derfor bør boligejerne løbende overveje, om de har det rigtige lån, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

”De lange renter stiger normalt før de korte renter, og derfor er det være en farlig strategi for boligejere, der overvejer et fastforrentet lån, at sige, at det kigger vi på senere. For på det tidspunkt kan senere meget vel vise sig at være for sent”.
 

Faktaboks: Korte og lange renter

USA fungerer som dynamo for verdensøkonomien, og de amerikanske renter er normalt et spejlbillede af tilstanden i den globale økonomi. De lange danske renter er derfor følsomme over for den amerikanske pengepolitik.

Den korte rente, som ligger bag rentetilpasningslån og Kort Rente lån, er derimod mere afhængig af pengepolitikken i ECB, der viser noget om bankernes evne til at rejse penge her og nu.

Den korte og lange rente vil ikke nødvendigvis stige samtidigt. Når de lange renter først begynder at stige, kan det udløse større kursfald end forventet. For hvis renterne pludselig får et nøk op, vil obligationsinvestorerne lide store kurstab. Det kan skabe brandudsalg af obligationer, og derved kan rentestigningen få en selvforstærkende effekter og blive kraftigere end forventet.

Nordea Kredit opfordrer alle boligejere til løbende at få deres økonomi kigget igennem og til at få rådgivning om deres lånemuligheder.

Gode takter i både europæisk og amerikansk økonomi har sendt renterne op

Baggrunden for den seneste måneds rentestigninger skyldes bedre udsigter for især amerikansk økonomi og derved en forventning om højere inflation:

”Væksten bliver formentlig den højeste i mange år, og arbejdsløsheden falder i de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med, og det betyder normalt højere lønninger. Det vil få inflationen til at stige, da virksomhederne vil overvælte lønomkostningerne i den pris, de sælger deres varer til. Og det er netop en højere lønstigningstakt eller inflation, som centralbankerne går og venter på, før de trykker på renteknappen”, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

”I første omgang vil højere inflation få Den Europæiske Centralbank, ECB, til at nedtrappe sine støtteopkøb yderligere, mens den amerikanske centralbank, FED, der for længst er færdige med sine støtteopkøb og allerede har hævet renten fem gange de seneste to år, vil hæve renten yderligere, i takt med at arbejdsmarkedet strammer til”.

I 2017 har ECB opkøbt obligationer for astronomiske 60 mia. euro om måneden. I oktober 2017 besluttede centralbanken dog at reducere beløbet til 30 mia. euro fra den 1. januar 2018, og det beløb vil ifølge Nordeas rentestrateger formentlig blive reduceret yderligere fra oktober 2018, hvor det nuværende opkøbsprogram udløber.

”Det store opkøbsprogram fra ECB presser renterne ned. For når mange gerne vil købe en obligation, så stiger prisen – eller kursen om man vil. Og når kursen på en obligation stiger, så falder renten. Så når ECB begynder at reducere sine opkøb, vil efterspørgslen efter obligationerne falde, og det vil få den korte danske rente til at stige”, forklarer Lise Nytoft Bergmann.