2018_02 Kortere lån kan spare boligejerne for tusindvis af kroner

Mange tænker på et 30-årigt realkreditlån, når snakken falder på boliglån. Det er synd, for har man plads i budgettet, er de 20-årige lån i mange tilfælde en bedre idé. For 1.300-1.400 kr. ekstra hver måned pr. lånt million kan man nemlig være gældfri 10 år tidligere.

Når drømmeboligen er fundet, vælger mange at finansiere den med et 30-årigt lån. Det virker fornuftigt, eftersom de 30-årige lån giver mulighed for både afdragsfrihed og en lav månedlig betaling. De muligheder kan være rare, hvis familien har gæld ved siden af, eller gerne vil have plads i økonomien til at gøre lidt ved deres nye bolig. Det kan også være en god idé, at man ikke sætter sig for hårdt økonomisk, inden man har prøvet det nye budget af i praksis, og fx ved hvordan varmeregningen ser ud, når man selv bor i huset.

Mindre naturligt er det, at mange boligejere stadig hænger fast ved de 30-årige lån, når der er gået nogle år. For har man råd, kan der være mange penge at spare, ved at vælge en kortere løbetid på fx 20 år.
 

Right

Nordea Kredits nyhedsbrev indeholder analyser og artikler med betydning for de danske boligejere

Mange familier har råd til afdrage hurtigere

Mange familier bruger nemlig ikke alle de penge, som de tjener, og har derfor råd til at afdrage hurtigere på gælden. Kigger vi fx på, hvor mange penge danskerne har stående på deres indskudskonti i landets banker, løber det op i et beløb på over 800 mia. kr. Fordeler vi det beløb ligeligt ud på alle voksne danskere, betyder det, at en gennemsnitlig dansker har 180.000 kr. stående i banken. Heraf er hovedparten af pengene placeret, så de kan hæves uden varsel.

Det er sjældent, at renten er særligt høj på sådan en konto, og derfor kunne nogle af pengene med fordel bruges på at afdrage hurtigere på gælden. Derved ville man ikke blot sikre sig, at man blev hurtigere gældfri, men også at det var lidt sjovere at gå på pension på et senere tidspunkt. For en almindelig pensionist er det nemlig ikke ligegyldigt, om den månedlige ”husleje” til realkreditinstituttet er høj, lav eller ikke eksisterende.

Tager vi fx udgangspunkt i et fastforrentet lån på 1 mio. kr., der optages i dag, så ligger den månedlige ydelse efter skat på 3.740 kr., hvis man vælger et 30-årigt lån, mens ydelsen lyder på 5.060 kr., hvis man vælger et 20-årigt. Det er en forskel på 1.320 kr. Når de første 20 år er gået, vil en boligejer, der har valgt et 20-årigt lån selv sagt være gældfri, mens en boligejer, der har valgt et 30-årigt lån, stadig skylder 427.000 kr. Det er ganske mange penge, og det kan gøre en stor forskel, den dag man går på pension.

Er der tale om et F3-lån, ligger forskellen i den månedlige ydelse på et 30- og 20-årigt lån på 1.520 kr., og hvis man antager, at renten ikke ændrer sig i de næste 20 år, vil boligejeren med det 30-årige lån stadig skylde 345.000 kr., når boligejeren med det 20-årige lån er gældfri. Stiger renten, bliver den forskel endnu større.
 

Ulempen ved de 20-årige lån

Ulempen ved et fastforrentet lån med en løbetid på 20 år er, at det ikke er lige så kursfølsomt som et 30-årigt. Det betyder, at familien ikke vil have nær så gode konverteringsmuligheder, hvis renten stiger. Men er boligejeren glad for sit hus og planlægger at bo der i mange år, er den risiko til at håndtere. Med en 20-årig fast rente på 1,5 pct. og en kurs på knap 97, kommer man nemlig ikke galt af sted af den grund.

Hører man derfor til de mange danskere, der ikke bruger hele indkomsten, bør tanken om de 20-årige lån ikke være så fjern, uanset om man er til fast eller variabel rente. Og med lave renter og gunstige konverteringsmuligheder burde man måske overveje, at få en snak med sin bank for at få regnet lidt på tingene.