2018_02 Boligejerne bliver rigere i 2018

Nationalbanken, Regeringen, Vismændene og Nordea er enige. Huspriserne fortsætter med at stige i 2018. Økonomerne er dog ikke helt enige om hvor meget, men uanset hvilken krystalkugle, der kommer tættest på sandheden, kan husejerne være godt tilfredse.

Når økonomerne kigger i krystalkuglen, er de enige om, at huspriserne vil stige i 2018. Det vil få boligejernes friværdier til at vokse, og boligejernes formuer og økonomiske frihed til at gøre det samme. Optimismen er dog ikke lige stor blandt alle økonomer, og det er derfor ikke helt ligegyldigt for husejerne, hvem der ender med at få ret.

Right

Nordea Kredits nyhedsbrev indeholder analyser og artikler med betydning for de danske boligejere

Størst optimisme finder man i Regeringens husprisprognose i Økonomisk Redegørelse fra december 2017. Her forudsiger Regeringen, at boligpriserne vil stige med 3,8 pct. i 2018 og med 3,3 pct. i 2019. Mest pessimistisk er vismændene i De Økonomiske Råd, der i deres seneste prognose fra oktober 2017 forudsiger, at huspriserne ”kun” vil stige med 3,2 pct. i 2018 og 2,5 pct. i 2019. Midt imellem ligger både Nationalbanken og Nordea Kredit. Til sammenligning steg huspriserne med 4,0 pct. fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017, som er det seneste år, vi har data for.

”Det betyder, at boligejerne ikke blot bliver rigere på papiret, men at de også kan forvente et bedre bytteforhold til andre varer og tjenesteydelser, hvis de venter et år eller to med at sælge huset, end hvis de sætter det til salg i dag. Det er værd at glæde sig over”
Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit

Boligejerne kan være godt tilfredse

Selv om optimismen ikke er lige stor alle steder, mener Boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, at boligejerne bør være godt tilfredse med prognoserne.

”Alle økonomiske institutioner er enige om, at huspriserne vil stige i 2018 og 2019. Økonomerne er også enige om, at priserne vil stige mere end den generelle inflation. Det betyder, at boligejerne ikke blot bliver rigere på papiret, men at de også kan forvente et bedre bytteforhold til andre varer og tjenesteydelser, hvis de venter et år eller to med at sælge huset, end hvis de sætter det til salg i dag. Det er værd at glæde sig over”.

 

Friværdierne stiger med 90.000-135.000 kr.

Tager man udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 m2, viser tal fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik, at det ved indgangen til 2017 kostede ca. 1.750.000 kr. Tallene for 4. kvartal 2017 er endnu ikke offentliggjort, men Lise Nytoft Bergmann forklarer, at den generelle forventning er, at huset vil kunne sælges for ca. 1.830.000 kr. i dag. ”Det svarer til, at en gennemsnitlig boligejer har tjent ca. 80.000 kr. det seneste år, og det er vel at mærke skattefrit, hvis man selv har boet i huset” siger boligøkonomen og tilføjer, at da der er tale om gennemsnitstal, er der selvfølgelig både boligejere, der har fået en større gevinst og boligejere, der har fået en mindre.

Får Regeringen ret i sin prognose, vil prisen være steget til 1.970.000 kr. ved udgangen af 2019, dvs. om ca. 2 år, mens huset ”kun” vil kunne sælges for 1.910.000 kr., hvis Vismændenes lidt mere pessimistiske prognose holder stik.

Faktaboks: Husprisprognoser

Stigningstakten i en husprisprognose opgøres som forskellen mellem den gennemsnitlige boligpris i et år sammenlignet med den gennemsnitlige boligpris i det næste år. En husprisprognose for 2018 tager således udgangspunkt i, hvor meget et gennemsnitligt hus kostede i 2017 sammenlignet med, hvor meget man forventer, at et gennemsnitligt hus vil koste i 2018. Der er således ikke tale om en opgørelse af, hvor meget huspriserne har ændret sig fra den 1. januar i et givent år til den 31. december samme år. Af samme årsag kan de procentvise stigningstakter fra prognoserne ikke afstemmes med den i artiklen beregnede stigning i huspriserne fra årets indgang til årets udgang. I beregningerne har vi antaget, at prognoserne er lagt an på, at huspriserne stiger jævnt over året.

 

Pas på med ukritisk brug af prognoserne

Nordea Kredit hælder mest til Regeringens prognose, men Lise Nytoft Bergmann fremhæver, at boligejerne kan være godt tilfredse, uanset hvilken prognose der viser sig at holde stik:

”I Nordea Kredit forventer vi, at huset vil kunne sælges for ca. 1.950.000 kr. om knap 2 år. Det er 20.000 kr. mindre end Regeringens forudsigelser, men 40.000 kr. mere end Vismændene. Uanset hvem der får ret, har husejerne udsigt til at øge deres friværdi, og det endda med et ganske pænt beløb”.

Prognoserne viser således, at prisen på et gennemsnitligt hus vil stige med 90.000 og 135.000 kr. de næste to år, afhængig af hvilken prognose man læser, men boligøkonomen fremhæver, at man skal passe på med at tolke for hårdt på tallene:

”Prognoserne er ikke lavet på samme tid, og derfor har de enkelte institutioner heller ikke haft de samme data og den samme baggrundsviden til rådighed. Hvis alle institutioner blev bedt om at udarbejde en ny prognose i dag, ville de formentlig se lidt anderledes ud. Man skal derfor passe på med at kåre en vinder og taber af forudsigelserne, og i stedet glæde sig over, at der er bred enighed om, at huspriserne vil stige i de kommende år”, siger Lise Nytoft Bergmann, der også skynder sig at tilføje, at man altid bør købe bolig med brug for øje, og ikke fordi en boligprisprognose spår stigende priser.