2018_02 5 gode råd til boligkøberne

Der er meget at holde styr på, første gang man skal købe bolig. Ønsker og økonomi skal gå op i en højere enhed, eksperter skal inddrages og juridiske dokumenter skal gennemgås. Samtidigt er der flere fælder, man bør være opmærksom på, så boligdrømmen ikke ender i et mareridt.

Vi har spurgt Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, om nogle af de største fælder ved at købe bolig. Hun fortæller, at selvom de fleste gør et grundigt forarbejde, er der ofte nogle væsentlige forhold, som mange glemmer at undersøge.

Right

Nordea Kredits nyhedsbrev indeholder analyser og artikler med betydning for de danske boligejere

”De fleste boligkøbere er ret ansvarlige. De har været i banken, de har fået lagt et realistisk budget, og de har godt styr på, hvor meget de kan købe for, inden de skriver under på købsaftalen. De er også gode til at skimme tilstandsrapporten, så de ved, hvad der skal spares op til, til at tegne en ejerskifteforsikring, og til få en advokat til klare de juridiske dokumenter. Men de mere sjældne hændelser, der kan gøre købet rigtigt surt, er det ikke altid, de har særligt stort fokus på, og med god grund”, siger boligøkonomen.

Fælder der kan gøre boligdrøm til boligmareridt
Ifølge boligøkonomen er der flere fælder, boligkøberne kan falde i, og hun har listet 5 forhold, som boligkøberne bør overveje, inden de skriver under.


1. Boligskatter

Ejendomsværdiskatten er underlagt et skattestop, mens grundskylden kun er underlagt et skatteloft. Grundskylden vil derfor fortsætte med at stige i 2018-2020 mange steder i landet. I de dyre områder kan regningen blive stor. Stigningen kan indefryses, men det er værd at huske på, at al gæld nu engang skal betales tilbage, også selv om det først kommer til at ske, den dag boligen skal sælges.

I 2019 kommer der nye ejendomsvurderinger, og i 2021 træder den nye boligbeskatningsaftale i kraft. Allerede eksisterende boligejere kommer ikke til at betale mere, end de gør i dag, da skatterabat og indefrysning klipper toppen af regningen. Det samme gør sig dog ikke gældende for nye boligkøbere, og det kan resultere i prisfald. Nuværende boligkøberne bør derfor undersøge, hvad man forventer, at der kommer til at ske med skatten, for at få en idé om, hvor meget det kan påvirke prisen på konkrete ejendom. Da vi endnu ikke kender de nye ejendomsvurderinger, bliver opgørelsen ikke præcis, men et estimat er bedre end ingenting. Se evt. mere på www.nye-ejendomsvurderinger.dk

 

Energimærke

2. Energimærket kan snyde, og der kan være stor forskel på fjernvarmepriser

Energimærket viser husets energiforbrug – ikke størrelsen på energiregningen. Energimærket fastsættes nemlig ved at vurdere, hvor stort et energiforbrug i form af kWh (fjernvarme og el-opvarmning), liter olie eller m2 naturgas man kan forvente ud fra husets isolering, vinduer, varmeinstallation mv., og først herefter estimeres den konkrete varmeregning.

Det betyder, at man godt kan have to huse med samme energimærke, men med ret forskellig varmeregning. Simpelthen fordi prisen på 1 kWh ikke er ens på tværs af de forskellige energikilder som fx el, olie og naturgas. Samtidig er der stor forskel på, hvad 1 kWh koster hos de enkelte fjernvarmeværker. Det er derfor vigtigt, at man ikke ser sig blind på energimærket, men også læser energirapporten grundigt igennem.

 

3. Kloakering og separation af regnvand og spildevand

Kloakken er normalt pænt gravet ned og gemt af vejen. Derfor er det ikke altid noget, som boligejerne tænker ret meget på. Men det bør de. For kommer der et påbud ind ad døren om at separere regn- og spildevand, eller om at området skal kloakeres, kan det blive en dyr affære og få budgettet til at gå i rødt. Og i disse klimatider er der mange kommuner, der er opmærksom på problemstillingen. Kender man derfor ikke området på forhånd, er det en god idé at spørge ind til planerne, så man kender risikoen. Mægleren vil ofte – men ikke altid – kunne hjælpe.

 

Tjek fællesudgifterne

4. Tjek fællesudgifterne – også ved huskøb

Både lejligheds- og husejere kan blive mødt med fællesudgifter. Når man køber en lejlighed, er det ofte en intuitiv post, fordi de fleste godt ved, at man er fælles om at betale regningen til skraldespand, trappevask, gårdhave osv. For husejere er det ikke altid noget, man tænker over. Men det er fx ikke ligegyldigt om huset ligger på en offentlig vej, en fællesvej eller en privat vej, da de økonomiske forpligtelser er forskellige.

En offentlig vej er kommunen ansvarlig for, og der er ikke nogen økonomiske forpligtelser for beboerne, ud over at de selvfølgelig skal rydde sne og fjerne ukrudt ved fortovskanten. En privat vej ejes af én eller flere grundejere. Der er ikke adgang for den brede offentlighed, og vejen er ikke underlagt kommunens myndighed. Grundejeren står selv for vedligeholdelse, men kan ikke pålægges at holde vejen i en særlig stand.

En privat fællesvej ejes derimod af grundejerne, og det er grundejernes ansvar et vedligeholde fortov, rabat og vej. Er den private fællesvej beliggende i en byzone, kan kommunen desuden bestemme hvordan og hvor meget, den private fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes, og om der skal sættes belysning op. Det hele sker for grundejernes regning. Flytter man ind på en privat fællesvej, bør man derfor undersøge de aktuelle udgifter, og hvilke udgifter grundejerforeningen forventer, at der vil komme fremadrettet. Læg bl.a. mærke til, hvor mange man er til at dele regningen, vejens stand og tjek eventuelle referater fra grundejerforeningen, hvor det ofte vil fremgå, om der er planer for vejen, fx ny belægning, vejbump eller andet.

Lejlighedskøberne bør altid tjekke referaterne fra grundejerforeningen. Det kan være, at foreningen skal til at skifte vinduer, selv om vinduerne i ens egen lejlighed ser pæne ud. Og det er almindeligvis en regning, som alle ejere deles om.

 

Right

Nordea Kredits nyhedsbrev indeholder analyser og artikler med betydning for de danske boligejere

5. Transportkorridor

En transportkorridor er et område, hvor staten har reserveret arealet til mulige fremtidige veje, jernbaner eller ledningsnet. Transportkorridorerne er blevet mindre de seneste år, men de er ikke afskaffet.

Er huset beliggende i en transportkorridor, er det svært at få lov til at bygge om eller bygge nyt. I det tilfælde skal staten nemlig betale en større eksproportion, hvis den vil overtage grunden, og det ønsker den selvfølgelig ikke. En transportkorridor vil ikke altid fremgå af lokalplanen, og nogle købere kan derfor blive overraskede, da det har betydning for, hvordan de kan bruge deres ejendom. Der findes kort på internettet, der viser, hvor transportkorridorerne er placeret. Tjek fx på boliga.dk